Menu

Stor opbakning til Fur Friskole

Op til fredag den 22. november har der været indskrivning af børn til den kommende Fur Friskole

Op til fredag den 22. november har der været indskrivning af børn til den kommende Fur Friskole.

Alle, der i øjeblikket har børn på den nuværende skole på Fur eller har børn som skal starte i børnehave klasse pr. 1. august 2014, havde forud modtaget materiale til indskrivningen. Det drejede sig om forældre til 31 børn i alt.

Resultatet blev, at 30 børn er tilmeldt og én overvejer stadig. Skolegruppen er selvsagt meget tilfreds med resultatet og går nu i gang med arbejdet med at etablere en friskole pr. 1. august 2014.

I nærmeste fremtid vil der blive indkaldt til stiftende generalforsamling i ”Den Selvejende institution Fur Friskole”, hvorefter skolegruppen overgiver arbejdet med friskoleprojektet til den valgte bestyrelse.

Selvom indskrivningen er slut, er der stadig muligheder for at få indskrevet børn. Fristen var sat for at arbejdet kunne krydse den berømte røde linje, der betyder, at friskoleprojektet nu går fra ide-fasen til realisering, hvor der indgås forpligtende aftaler om bygninger, ansættelser, indkøb af inventar m.m.

 

25.11.2013
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Senest ændretMandag, 25 november 2013 16:53
Til toppen