Menu

Stor musikaften i Fur Kirke

  • Skrevet af 

Tirsdag aften d. 6. august havde vi en fantastisk skøn musikoplevelse i Fur kirke, da den kendte sanger Anne Mette Elten gav den hele armen sammen med sin mand Niels Kirkegård

Tirsdag aften d. 6. august havde vi en fantastisk skøn musikoplevelse i Fur kirke, da den kendte sanger Anne Mette Elten gav den hele armen sammen med sin mand Niels Kirkegård.

Hun fortalte om sit liv, ind imellem hun sang sine vidundrlige sange, og temaet i hendes optræden var:”Fra Frelserpige til popsanger” Hun var født og opvokset i Ålborg og allerede som 12- 13 årig kom hun med i Frelsens hærs musikkor, og optrådte sammen med dem i de små havneknejper i “Jomfru Ane gade” og et stort skibsværft, hvor de blev godt modtaget.

Da hun blev større, studerede hun kristendomskundskab og sang en masse danske salmer ind på grammofonplader, og lidt efter lidt gik det over i popsange,hvor en’ af de første var: “Tak for alle kyssene du gav mig”. Den blev lavet i 80. 000 plader.

Hun brugte tekster af Raquel Rastenni, Kaj Norman Andersen og mange flere, og hvor de fleste af de moderne sangere i vore dage bruger engelske tekste,r fastholdt hun det danske sprog, og det har uden tvivl gavnet hendes popularitet.

Det var en vidunderlig oplevelse at være i Fur kirke og høre hendes dejlige sange, hvoraf den første var: “Op al den ting som Gud har gjort” og den sidste var: “Hjem til Århus”.

Kirken var fyldt og der blev klappet som aldrig før i Fur kirke, jo det var en pragtfuld oplevelse.

10. august 2013
Erik Th. Nielsen

Til toppen