Menu

Arbejdende værksteder ved museet på Fur

  • Skrevet af 

Ved museumsgården på Fur går man ikke i folkedragt og med halm i træskoene. Tværtimod. Gammel teknik blandes med nutidig teknologi, og gamle gøremål bliver til brugskunst, kunsthåndværk eller en fritidsbeskæftigelse

Ved museumsgården på Fur går man ikke i folkedragt og med halm i træskoene. Tværtimod. Gammel teknik blandes med nutidig teknologi, og gamle gøremål bliver til brugskunst, kunsthåndværk eller en fritidsbeskæftigelse.

De arbejdende værksteder er for både børn og voksne. Aktiviteterne kan ses, høres og lugtes.
Du kan selv deltage. Der er salg, udstillinger og museumsbutik.

Husk: Museet i Nederby på Fur rummer flere udstillingsbygninger, have og udendørs udstillinger.
Tag frokostkurven eller kaffe og kage med. Der er borde og bænke i haven og under pavillonerne.

Billeder fra Fur Museum

 

Program som pdf-filer

Side 1

Side 2

Side 3

Side 4

 

Kom og oplev:

Billedkunst for børn
Børstenbinding
Filtning
Knagerækkestrik
Møllebygning
Pilefletning
Smedning
Smykkefremstilling
Spinding
Stenhugning
Strikning
Traktortræf
Trædrejning
Vævning
Ølbrygning


Billedkunst for børn:
Børn kan lave collage, ikoner og molerstenskulpturer under kyndig vejledning af billedkunstlærer Pia Plejdrup.
Hvornår: Tirsdagene, onsdagene og torsdagene 16.-18. juli, 23.-25. juli samt 30.-31. juli og 1.
august. Alle dage kl. 11-16.

Børstenbinding:
Det er et ældgammelt håndværk at binde plantefibre og dyrehår til koste og børster. Kom og se hvordan Hans Jørgen Vester gør det.
Hvornår: Tirsdagene, onsdagene og torsdagene 16.-18. juli, 23.-25. juli samt 30.-31. juli og 1. august. Alle dage kl. 11-16.

Filtning:
Gennem mange tusinde år har fårets uld været brugt til klæde. Birthe Jelle viser, hvordan ulden kan filtes og blive til både brugsting og pynteting. Børn kan filte en farverig blomst for 10 kr.
Hvornår: Onsdagene 17., 24. og 31. juli kl. 11-16.

Knagerækkestrik
Kan man strikke på en knagerække? Ja,
naturligvis - selv om det nok er en hækleteknik. Nikoline Solvei Pedersen viser dig hvordan. Det kommer der noget spændende ud af. Vil du prøve?
Hvornår: Onsdagene 17., 24. og 31. juli kl. 11-16.

Møllebygning:
Ved museumsgården på Fur står en af Danmarks sidste husmøller. Der skal laves nye vinger til møllen. Da ”møllebyggerne” er frivillige håndværkere, arbejder de ikke hele tiden, men du kan se møllen, en af de gamle vinger og plancher om arbejdet.
Hvornår: Udstillingen kan ses i hele perioden. Der arbejdes lejlighedsvis.

Pilefletning:
Allerede i oldtiden arbejdede man med pilefletning. Jytte Kahr og Søs Juul Hansen fletter pilekviste og fortæller om deres hobby.
Hvornår: onsdag 17. juli, onsdag 24. juli og torsdag 25. juli kl. 11-16.

Smedning:
Smedene tænder op i feltessen og former det glødende jern. Her kan du mærke strålevarmen, lugte trækullet og høre ambolten synge.
Hvornår: tirsdag 30. og onsdag 31. juli samt torsdag 1. august kl. 11-16.

Smykkefremstilling:
Kirsten Smidt har et professionelt smykkeværksted. Hun fletter sølvtråd og arbejder med halvædelsten.
Hvornår: Torsdag den 1. august kl. 11-16.

Spinding:
Marie Halborg viser, hvordan fårets uld forvandles til tråd og garn. Karter, tenen og rokken er i brug. Du må også gerne prøve.
Hvornår: tirsdag 30. og onsdag 31. juli samt torsdag 1. august kl. 11-16.

Stenhugning:
En gang kunne man som Jens Vejmand tjene til føden ved at slå sten til skærver. Nutidens stenhuggere laver brugsting, skulpturer og monumenter. Sallings stenbonde Jakob Vestergaard fortæller om sit arbejde. Han er mesteren bag den store sten på Fur Havn og Rødstensmanden ved museet på Fur.
Hvornår: Onsdag og torsdag 17.-18. juli kl. 11-16.

Strikning:
Nørklerne fra Fur strikker på pinde og fortæller om den gode gerning, som de gør for Røde Kors og andre mennesker. Samtidig er der knagerækkestrik.
Hvornår: Onsdagene 17., 24. og 31. juli kl. 11-16.

Traktortræf:
Traktorer fra dengang hestene blev til hestekræfter på hjul. Furs gamle veterantraktorer holder træf. Ejerne fortæller, mens motorerne tøffer og dunker.
Hvornår: lørdag 27. og søndag 28. juli samt lørdag 3. august. Kl. 11-16.

Trædrejning:
Kom og oplev, hvordan Gunner ”Splint” Christensen spænder en træklods i drejebænken og former klodsen til næsten hvad som helst. Mærk lugten af friskt træ og hør drejeren fortælle.
Hvornår: Onsdag 17. juli, torsdag 18. juli, tirsdag 23. juli, onsdag 24. juli, tirsdag 30. juli, onsdag 31. juli og torsdag 1. august. Alle dage fra 11-16.

Vævning:
Indtil for godt 100 år siden var der mange væversker på Fur. Siden kom kunststoffet. På museumsgården er væven sat op, så publikum kan arbejde på et kludetæppe. Prøv selv!
Hvornår: Du må bruge væven alle dage.

Ølbrygning:
I gamle dage hørte det til husmoderens faste gøremål at brygge øl. Alle kendte til malt og mæskning. Brygger Jørgen Sonne Kristensen demonstrerer sit mobile mikrobryggeri og fortæller om, hvordan korn, vand, gær og humle bliver til gyldent øl. Farve og smag kan varieres i det uendelige.
Hvornår: Onsdag den 24. juli kl. 10-16.

Kalender 2013
16/07 tirsdag: Billedkunst for børn og børstenbinding,
17/07 onsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, filtning, knagerækkestrik, pileflet, stenhugning, strikning og trædrejning.
18/07 torsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, stenhugning og trædrejning.
23/07 tirsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding og trædrejning.
24/07 onsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, filtning, knagerækkestrik, pileflet, strikning, trædrejning og ølbrygning.
25/07 torsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding og pileflet.
27/07 lørdag: Traktortræf.
28/07 søndag: Traktortræf.
30/07 tirsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, smedning, spinding og trædrejning.
31/07 onsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, filtning, knagerækkestrik, smedning, spinding, strikning og trædrejning.
01/08 torsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, smedning, smykkefremstilling, spinding og trædrejning.
03/08 lørdag: Traktortræf.

NB: Alle hverdage i juli og frem til 2. august kan du også deltage i følgende aktiviteter:
Kl. 10.30 Fossilbestemmelse på Fur Museum.
Kl. 12.00 Vulkanudbrud på Fur Museum.
Kl. 13.00 Fossiljagt med start fra Bette Jenses Høj. 30 kr. pr. deltager. Børn gratis.

Se også:
* Museets fantastiske molerfossiler, der er godt 50 millioner år gamle.
* Museumsgården, hvor du går 100 år tilbage i tid.
* Gammel Havn-den tilsandede havn mellem Fur Havn og Fur Bryghus. Fri adgang.

Fur Museums sommeråbning:
Fra 20. juni til 31. august er der adgang fra kl. 10 til 17 alle ugens dage.
Entre for voksne: 50 kr. Børn og unge: Gratis.
Telefon 97 59 34 11.

 

Senest ændretSøndag, 07 juli 2013 12:06

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen