Menu

Fur Camping rundede det skarpe hjørne

  • Skrevet af 

Søndag den 2. juni kunne Fur Camping fejre sin 50 års fødselsdag. Da var det nemlig 50 år siden at Aase og Anders ”Raakilde” Andersen slog dørene op første gang. Og det blev fejret med maner. Allerede om lørdagen var der gang i festlighederne. Fur Camping havde om formiddagen arrangeret, at der var gamle sanglege for børnene og om eftermiddagen var der fossiljagt for det mere voksne publikum, hvor Bo fra Fur Museum førte an

Søndag den 2. juni kunne Fur Camping fejre sin 50 års fødselsdag. Da var det nemlig 50 år siden at Aase og Anders ”Raakilde” Andersen slog dørene op første gang. Og det blev fejret med maner. Allerede om lørdagen var der gang i festlighederne. Fur Camping havde om formiddagen arrangeret, at der var gamle sanglege for børnene og om eftermiddagen var der fossiljagt for det mere voksne publikum, hvor Bo fra Fur Museum førte an.

Lørdag aften var der stor fest i telte. 200 spisende gæster. Mange af gæsterne kom fra campingpladsen, der netop denne weekend var fyldt op med DCU-campister, der havde valgt at lægge deres sommermøde på Fur.

Søndag morgen klokken 9 gik det igen løs. Denne gang med Fur Camping og Fur Udviklingsselskab som værter. I fællesskab havde de inviteret til reception. Først var der kaffe og rundstykker. Derefter holdt Borgmester Flemming Eskildsen festtalen.

Formanden for Fur Udviklingsselskab takkede for den store støtte, som campingpladsen gennem årede har fået fra mange sider. Ikke mindst fra øens to store fonde, Foreningen Fur Brand og Fuur Sparekasses Erhvervsfond, Dertil kommer Ø-lag, der har bidraget med EU-midler og Skive Kommune, der har ydet støtte gennem Landsbyudvalget. Det har betydet, at pladsen har gennemgået en større fornyelse gennem de sidste fire år.

Umiddelbart herefter fik Fur Udviklingsselskab overrakt en check fra Fuur Sparekasses Erhvervsfond på 20.000 kr. til etablering af lys på parkeringspladsen. Et lys der var blevet sat op dagen forinden!

Anders ”Råkilde” Andersen fortalte herefter om de første år på pladsen. Det kom der en både sjov og spændende fortælling ud af.

Fur Waders sørgede for, at der var musik til. Og da gæsterne omkring middags tid var gået, stod et stort gavebord tilbage og vidnede om der store opbakning der er om Campingpladsen på øen.

04.06.2013
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Senest ændretLørdag, 08 Juni 2013 10:37
Til toppen