Menu

Stenøres sidste rejse

  • Skrevet af 

Onsdag morgen klokken 4 den 22. maj mens de fleste furboer lå i drømmeland, gled Furs gamle færge Stenøre ud af sit leje for sidste gang. Samtidig begav den sig ud på sin hidtil længste rejse. Målet var nemlig København, hvor en ny ejer ventede

Onsdag morgen klokken 4 den 22. maj mens de fleste furboer lå i drømmeland, gled Furs gamle færge Stenøre ud af sit leje for sidste gang. Samtidig begav den sig ud på sin hidtil længste rejse. Målet var nemlig København, hvor en ny ejer ventede.

Om bord var fire mand, nemlig Johannes Christensen, Niels Harborg, Per Larsen og Ebbe Kyrø. Sidstnævnte er en bekendt af den nye ejer og var med om bord for at optage en film, der kan dokumentere rejsen.

Turen kom til at vare ca. to døgn og 6 timer.

Ifølge Per Larsen blev det en uforglemmelig oplevelse, der også bød på en smule dramatik. Første del af turen var præget af stærk blæst fra vest, men Jylland gav læ mod rejsens første mål, Grenå. Alligevel gav det en del søgang på sidste de af turen, og den gamle dame tog en del vand ind, så hjælpemotoren måtte i gang, så vandet kunne pumpes ud. Lidt sved på panden gav det, da hjælpemotoren i første omgang nægtede at starte. Efter en tid, der føltes lang, blev fejlen dog fundet, og vandet blev pumpet ud, hvor det hørte hjemme.

Natten blev tilbragt i Grenå Havn. Torsdag gik turen så videre mod København. Godt undervejs satte hovedmotoren pludselig ud. Den megen uro på vandet havde fået snavs i brændstoftanken til at stoppe brændstoftilførselen. Også dette problem blev efter en tid klaret.

Resten af turen gik lige efter bogen og fredag morgen kunne de nyde synet af Kronborg, hvor øresundstolden i sin tid blev opkrævet.

Og som alle jyder, der kommer til hovedstaden for første gang, så er der ikke noget mere beroligende en at møde en anden jyde. Det hændte også for Sternøre. Færgen kom straks i godt selskab, idet den kom til at ligge ved siden af søsterskibet Hvalpsund, der er blevet ombygget til en husbåd.

Stenøres nye ejer har planer om at indrette en sejlende cafe.

Per Larsen havde sit kamera med på turen og har sendt nedenstående billeder til FurNyt.

04.06.2013
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Senest ændretTirsdag, 04 Juni 2013 19:50
Til toppen