Menu

Referat fra FFF – møde 15.5.2013

  • Skrevet af 

Referat

Referat fra FFF den 15.5.2013

Tilstede: Dot og Helle fra Læseforeningen, Laila og Birgit fra Sogneforeningen, Knud Peder fra Tennisklubben, John og Gunnar fra Museets Støtteforening, Olly og Kirsten fra Bådelauget. Desuden pladsmændene Hans og Mark og kasserer Hans Jørn.

Afbud/fraværende: Pia og Mette fra Spejderne, Lasse og Birgitte fra Furkunst.dk

Referent: Kirsten

Dagsorden

1.       Fur Rundt 2013

Olly havde som lovet lavet et udkast til fordeling af opgaver – og ansvar – til de enkelte foreninger. Ikke alle havde set de rundsendte papirer. Det blev der rådet bod på, og forslaget til opgavefordeling blev gennemgået og taget til efterretning.

Der var stor ros til Olly for arbejdet, og det blev påpeget, at det er tvingende nødvendigt, at de enkelte foreninger påtager sig opgaverne, også de mindre lukrative såsom at skaffe hjælpere til oprydning lørdag aften og søndag morgen.

Udover ovennævnte var der en række kommentarer til dette års Fur Rundt:

-          Kunne man evt. få Campingpladsen til at levere noget andet til rastepladserne end de fabrikssmurte sandwich – fx landstykker med pålæg.

-          bedre afmærkning af ruten. John snakker med Erik Holmboe herom.

-          Nye skilte til ruten. Det ville man bede Birgitte om at lave.

-          Dankort-terminal: Laila havde undersøgt priser på hhv køb og weekendleje, og der var enighed om, at man skulle leje en terminal til Fur Rundt. Laila lovede at klare dette.

-          Ledige boder: det averteres på FurNyt, at boder kan lejes ved personlig henvendelse til Hans. John og Lasse tager dette med, når de skal lave presseomtale af arrangementet.

-          Pladsfolk til at hjælpe Hans: Hans forsøger selv at finde nogen, men vil være glad for tips.

-          Flagene til havnen – ingen er helt klar over hvor de gemmer sig. 

2.       Koncert

Koncerten med Back Seat bliver 7. februar 2014.

3.       Limfjorden Rundt d. 13. september 2013

Bladet vedr. Limfjorden Rundt er i trykken. Det lykkedes igen Gunnar at sælge pænt med annoncer.

Med hensyn til musik, har der været talt om at hyre det band fra Mors, der spillede til Brugsens generalforsamling. Det kræver dog, at der kommer et tilsagn om tilskud, da deres pris er i overkanten af, hvad vores arrangement kan bære. En henvendelse til DagliBrugsen har endnu ikke givet resultat.

 Regninger for annoncer: Hans Jørn kontakter Inge på Turistkontoret for at få informationerne.

Telt: Det er lidt et problem, at teltet kun kan opstilles som en lang tarm. Det giver problemer med lyd og vanskelige vilkår for at komme rundt. Det overvejes at invitere teltmanden over for at se om der kunne være en bedre placering andetsteds på havnen.

4.       Eventuelt og Næste møde

KP var blevet kontaktet af Torben Steno, der er med i et vise-rock orkester ”Pligten Kalder”. Han har forelsket sig i Fur, og tilbyder at starte sig koncertturne her. Prisniveauet er 25.000 kr, men vistnok til forhandling. Man enedes om, at spørge, om det ikke kunne være et arrangement for forsamlingshuset. KP tager kontakt til Forsamlingshuset.

 

Fur Forsamlingshus er reserveret til hjælperfest den 18.1. 2014.

 

Næste møde er fastsat til mandag den 17. juni kl. 19 på Fur Museum.

Krexa 210513

 

 

 

Til toppen