Menu

Lis og Per underholdt på Ældrecenteret

  • Skrevet af 

Mandag eftermiddag den 15.april havde vi en fantasstisk skøn eftermiddag i Ældrecenterets spisesal, idet det kendte musikerpar Lis og Per gav os en forrygende skøn sang og musikoplevelse

Mandag eftermiddag den 15.april havde vi en fantasstisk skøn eftermiddag i Ældrecenterets spisesal, idet det kendte musikerpar Lis og Per gav os en forrygende skøn sang og musikoplevelse.

De fortalte om sig selv, at Lis var uddannet damefrisør og havde haft 4 frisørforretninger, og Per havde været marketingschef, inden de slog sig fast på musikken som levebrød, og det er i særdeleshed lykkes godt for dem. De har nu udgivet 45 C.D.er og sunget med på over 100.
De bor nu fast i Værum v. Randers.

De sang en masse kendte sange, som de har været på Dansktoppen med, her skal bl.a. nævnes: "Blomstrende jasminer", "Vore allerbedste år", "Jeg vil bygge en verden", "Der lyser en stjerne fra himlen og ned til mig", Lis fortalte, at hun som barn var fasineret af Doris Day, der dengang sang: "De ting der skal ske vil ske", og den tog hun til sig. De sang også: "Æselsangen", "Marilou", "De nære ting", og sluttede med:"Tak for en dejlig dag".

De havde den mest forrygende udstråling og suplerede hinanden godt, og ind i mellem sangene fortalte de, de mest sjove vittigheder og anekdoter, så man kunne ikke blive andet end i godt humør af at høre på dem, og ind imellem gik Lis rundt imellem de tilstedeværende og sang, og da der var en sang, hvori der var en verslinje, der lød: "og du har ikke meget hår", kom hun strøg mig over håret, det var en god oplevelse.
Jo, det var i sandhed en forrygende god eftermiddag.

18.04.2013
Erik Th. Nielsen

Til toppen