Menu

Nye sæder – nye skikke….

  • Skrevet af 

To turistattraktioner, ja måske, men også to steder på Fur som lokalbefolkningen holder meget af. 
”Gammel havn” og ”Det lille land” har fået nyt navn, dåben er fundet sted uden Furboerne blev inviteret med.  Hvor er det trist, vi havde måske en mening om disse navneændringer hvis man havde spurgt os

To turistattraktioner, ja måske, men også to steder på Fur som lokalbefolkningen holder meget af.

”Gammel havn” og ”Det lille land” har fået nyt navn, dåben er fundet sted uden Furboerne blev inviteret med.

Hvor er det trist, vi havde måske en mening om disse navneændringer hvis man havde spurgt os.

Også Fur Museum har skiftet navn, helt ærligt behøver alt at hedde noget med Salling eller Skive, vi husker jo tydeligt da vi kom ind i Skive kommune, hvor travlt politikerne havde med at forsikre os om, af det aldrig måtte blive dem og os, de tiltag der nu kommer, er lige nøjagtig med til at overbevise mange borgere på Fur om at vi er nødt til at kæmpe for, at vi som øen i Skive kommune stadig får lov at beholde vores særpræg, hvis vi ikke gør det er det slet ikke det Fur turisterne glæder sig over i dag, men blot endnu en turistattraktion i storkommunen.

Husk på, selvfølgelig har vi moler på Fur og det er da fint, men vi har også vores lokalhistorie og det er nu sådan, på Fur hører moler og mennesker sammen, det kan ikke skilles ad.

Fur museum ligger på Fur og bør selvfølgelig hedde Fur museum, jeg hører at der er blevet lavet sikkert en dyr undersøgelse og navneændringerne skule komme derfra,

Gammel havn, er døbt om til ”Den tilsandede havn”, det er den da selvfølgelig også, men for mig vil det nu altid være mit yndlingssted på Fur
et helt fantastisk område, som ikke behøver at blive døbt på ny.

Javist er Gammel havn tilsandet og det kan Museumsmanden da godt bruge i markedsføringen for min skyld, men som en undertekst og ligeledes med det Lille land, skriv du bare at der har boet en fjordfisker i huset, men jeg ber’, lad os beholde de oprindelige navne på vores seværdigheder, selvfølgelig skal vi gøre meget for turisterne, men så meget ??

Med hensyn til den planlagte cafe, kan man formode den ide lider en helt naturlig død, det er dyrt at lave cafe i dag hvis man skal leve op til alle krav om hygiejne osv.

Så hvis den plan går i glemmebogen vil de der skal leve af at sælge kaffe og lignende og laver deres indtægt netop i højsæsonen, forhåbentlig beholde kunder fro sig selv.

Selvfølgelig skal Fur museum (ja jeg ved godt at også det har fået nyt navn, men ”Muserummet” er ikke helt slået igennem på Fur) også forny sig, men det må sagtens kunne lade sig gøre uden diverse navneændringer og unfair konkurrence med det eksisterende erhvervsliv.

Med håb om en god sommer for både turisterne, de der skal leve af dem og så alle os andre der bare kan lide at bo her.

Olly Ekstrand
Stenøre 18
7884 Fur Ø

{jcomments on}

Senest ændretSøndag, 07 april 2013 21:41
Til toppen