Menu

Skolelærerne lockoutet – undervisningen flyttes

  • Skrevet af 
Skolelærerne lockoutet – undervisningen flyttes

[Opdateret, den. 2. april: Denne artikel er en aprilsnar]

I skrivende stund tyder alt på, at den varslede lockout af skolelærerne i Danmark træder i kraft den 1. april og således får virkning fra den 2. april, når eleverne møder efter påskeferien. På Selde Skole opfordre man på hjemmesiden forældrene til at finde andre pasningsmuligheder, idet der ikke vil være undervisning, men kun opsyn med eleverne på skolen.

På Fur Skole er situationen den samme, men her har foretagsomme sjæle fundet et alternativt, idet man har truffet aftale med ”Skuret” om at flytte skolegangen hertil. Temaet for undervisningen vil være ”Livets Skole”. Ideen er, at stamgæsterne på Skuret skal fortælle eleverne om, hvordan en flok voksne kan sidde stille på hver sin stol i adskille timer hver dag og høre på hinandens beretninger om ”Livets Skole” uden på noget tidspunkt at vise tegn på skoletræthed. Og det selv om, at en stor del af stoffet er ren repetition.

Håbet er, at eleverne, når konflikten er ovre, vil kunne drage nytte af den viden resten af deres skolegang.

Eleverne skal selv have mad og drikke med, som de plejer at have det i skolen, mens stamgæsterne får fast føde af Skuret, der i anledning af tiltaget har sørget for nye etiketter på flaskerne, så det nu står ”Livets Vand” på dem. Så skulle også den side af sagen være klaret til alles tilfredshed.

01.04.2013
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

Senest ændretTorsdag, 05 maj 2022 11:53
Til toppen