Logo
Udskriv denne side

Fastelavnsgudstjeneste og Tøndeslagning

Søndag eftermiddag den 10. februar havde vi den årlige fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning i forsamlingshuset

Søndag eftermiddag den 10. februar havde vi den årlige fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning i forsamlingshuset.

Først mødte vi op til gudstjenesten i kirken kl. 13.30, hvor børnene kappedes om den bedste udklædning, og der var rigtig mange gode forsøg,hvoraf de 2 bedste blev præmieret, den bedste syntes jeg, var Johanne Dahlsgård der spillede robot.

Gudstjesten indledtes med, at vi sang: "Nu ringer alle klokker mod sky", og efter kollekt og oplæsning af dagens evangelium og endnu en salme, havde børne og ungdomskonsulent Randi Taulborg fra Aulum et festligt indslag, hvor hun med en bugtalerdukke fortalte bibelhistorie på en særdeles sjov og festlig måde,.efter en salme mere, sluttede vi Gudstjenesten med at synge: "Gå da frit enhver til sit".


Herefter tog vi op i forsamlingshuset, hvor menighedsrådet stod for det følgende arangement, og der var fuldt hus.

Vi fik først kaffe og fastelavnsboller, og der var sodavand til børnene.

Nu skulle tøndeslagningen så finde sted, der var ophængt 2 tønder med slik, den ene skulle de små/store børn hammre løs på, og den anden de store/store, da de var større og havde mere slagkraft, fik de hurtigt gjort kål på den, mens den anden med de mindre børn, tog det rigtig lang tid, inden de fik den nedlagt. Der blev så udkåret 2 kattekonger ,og de 2 bedst udklædte blev også præmieret, så vi fik en festlig eftermiddag ud af det.

12.02.2013
Erik Th. Nielsen

 

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.