Menu

Sang og musikgudstjeneste i Fur kirke

  • Skrevet af 

Søndag eftermiddag den 28. oktober havde vi en pragtfuld eftermiddag i Fur kirke, hvor vores lokale sangere og musikere bidrog til at give os en dejlig musikalsk oplevelse, under Marie Erhardsens kyndige ledelse

Søndag eftermiddag den 28. oktober havde vi en pragtfuld eftermiddag i Fur kirke, hvor vores lokale sangere og musikere bidrog til at give os en dejlig musikalsk oplevelse, under Marie Erhardsens kyndige ledelse.

Gudstjenesten indledtes med, at musikerne spillede: "He' s Got The Whole World". som præludium for fuld udblæsning, inden vi sang den første salme, som var:"Dybt hælder året i sin gang". Herefter tog børnekoret fat på at synge et par sange, og det gjorde de virkelig pragtfuldt.
Efter et par tekstlæsninger og endnu en fællessalme:"Nu takker alle Gud", sang hele koret 2 sange: Skyerne gråner og Amazing Grace.
Sidstnævnte var for mig højdepunktet i denne eftermiddags arangement, det var en betagende oplevelse at lægge ører til.


Efter prædikenen og kollektbønnen sang vi den sidste fællessalme:"Herre Jesus vi er her", sang koret endnu et par sange og sang postludiet, som sluttede med at give det for fuld udblæsning, hvor vi alle sang med, det var en betagende oplevelse.
Som afslutning inviterede menighedsrådet os alle sammen på kaffe i konfirmandstuen, og her blev der fuldt hus.

 

29.10.2012
Erik Th. Nielsen

Til toppen