Menu

Støtteforeningens generalforsamling på Ældrecenteret

  • Skrevet af 

Mandag eftermiddag den15. okt. havde støtteforeningen sin årlige generalforsamling på ældrecenteret, og det blev en god dag

Mandag eftermiddag den15. okt. havde støtteforeningen sin årlige generalforsamling på ældrecenteret, og det blev en god dag.

Generalforsamlingen indledtes med, at formanden Karen Margrethe Madsen bød de fremmødte hjertelig velkomne, og derpå bad centerets leder Inga Jeppesen om at være ordstyrer.

Hun gav så formanden ordet for at aflægge sin sædvanlige beretning, hvori hun omtalte alle de aktiviteter, der har været afholdt i årets løb, og at der havde været et særligt godt fremmøde, da man gjorde meget ud af at få fat i nogle supergode underholdere.

Efter dette oplæste kassereren Elly regnskabet som så særdeles fornuftigt ud.

Næste punkt var valg til bestyrelsen, hvor Karen Margrethe og Elly var på valg og blev genvalgt, og det samme var de 2 supleanter Maja og Rosa, som også blev genvalgt og ligeledes revisoren Grethe Poulsen.

Der var intet fremme under eventuelt, hvorefter Inga Jeppesen takkede for god ro og orden og hævede generalforsamlingen.

Herefter fik vi så vores kaffe, og derefter var der bankospil med rigtig mange fine gevinster.

Det var en rigtig god eftermiddag

18.10.2012
Erik Th. Nielsen

Senest ændretFredag, 19 oktober 2012 14:37
Til toppen