Menu

Modeopvisning i Fur forsamlingshus

  • Skrevet af 

Mandag d.8. oktober slår Fur Husholdningslaug dørene op til endnu en modeopvisning på Fur. Traditionen tro arrangerer Husholdningslauget modeshow og forhåbentligt vil rigtig mange også i år finde vej til forsamlingshuset

Mandag d.8. oktober slår Fur Husholdningslaug dørene op til endnu en modeopvisning på Fur. Traditionen tro arrangerer Husholdningslauget modeshow og forhåbentligt vil rigtig mange også i år finde vej til forsamlingshuset.

Der vil blive vist et mangfoldigt udvalg af forskellig beklædning, smykker og sko. Det vil være tøj til den frodige kvinde samt til den slanke model, og man vil kunne finde modetøj til både de unge piger og den mere modne kvinde.

Fur Husholdningslaug har denne gang inviteret fire forskellige modebutikker til at vise deres tøj. Der er lagt op til en aften, hvor deltagerne kan se de nyeste trends fra efterårs- og vinter-kollektionerne. Til forskel fra tidligere år er der denne sæson lagt op til mere spræl i farverne, idet vi ser forskellige farver sammen med de kendte sorte og grå toner.

Annex’z fra Nykøbing Mors har ofte afholdt modeshows, men det bliver deres debut her på Fur. Det bliver en sand kavalkade af forskelligt modetøj fra bl.a. ”Nü by Staff”, ”Karen by Simonsen”, ”Culture” og ”Cream”. Derudover vil der blive vist tøj til gravide fra firmaet ”Mama Licous”. De vil vise dels beklædning, dels smykker og sko.

Pia Plejdrup fra Durup, som også tidligere sæsoner har deltaget i modeshowet, er også med i år. Hun viser nye flotte modeller fra ”Lysgaard” samt et forholdsvist nyt mærke, som har fået navnet ”Vanting Collection”. Her vil vi bl.a. se de nye veste med kaninskinds påsætninger, som er meget in i denne sæson. Ligeledes vil hun vise smukke filtede hatte af Emma Remme Larsen.

Berit Holmboe fra Fur Frisørsalon – som også er et kendt ansigt til Furs modeshow - viser de sidste nye modeller fra firmaet ”Gossip”, ”Deluca” og ”Naes”. Disse spændende kollektioner er overvejende til de store størrelser, som Berit har specialiseret sig i.  

Cecilie Skov – Cenilje.dk, som er kuntshåndvæker bosat på Fur – viser et udvalg af eget design. Cecilie kreerer filtet tøj i smukke farver og hertil anvender hun silke og uld, som under hendes kyndige behandling bliver til helt unikke og smukke modeller.   

Der er således lagt op til en alsidig aften, hvor der bliver vist tøj fra kendte modefirmaer og fra en lokal kunsthåndværker. Der er hermed rig mulighed for at lade sig inspirere til det næste køb af sæsonens modetøj. Man er meget velkommen, selvom man ikke er medlem af Fur Husholdningslaug. Arrangementet finder som nævnt sted i Fur Forsamlingshus d. 8. oktober kl. 19.00.

27.09.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Senest ændretOnsdag, 03 Oktober 2012 21:51
Til toppen