Menu

Fur kunstner blandt ”101 kunstnere 2012”

  • Skrevet af 

Fur kunstneren Ellen Bye Jensen er i år blandt de 101 kunstnere, der den 1. september præsenteres i opslagsværket ”101 kunstnere 2012”. ” Bogen viser et bredt udvalg af nogle af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere. Bogen er udkommet siden 2009 og redaktøren af ”101 kunstnere” er Jyllands Postens kunstanmelder og Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen

Fur kunstneren Ellen Bye Jensen er i år blandt de 101 kunstnere, der den 1. september præsenteres i opslagsværket ”101 kunstnere 2012”. ” Bogen viser et bredt udvalg af nogle af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere. Bogen er udkommet siden 2009 og redaktøren af ”101 kunstnere” er Jyllands Postens kunstanmelder og Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen.

Om Ellen Bye Jensen hedder det i bogen:

Normalt forbinder man ikke Danmark med dramatisk natur. Den store Limfjordsø, Fur, er dog en undtagelse. Ja, dvs. ikke den sydlige del, som er præget af frodige grønne moræneflader med spredte bondegårde på markerne, men Nordfur. Her finder man de molerskrænter, der på nær Mors, er enestående i Danmark og berømte for de utallige forsteninger fra den 55 millioner år gamle eocæntid. Og ikke nok med det. Man finder også de geologiske vidnesbyrd om fortidige vulkanudbrud og de landskabsmæssige efterladenskaber fra den sidste istid.

Det er dette landskab skabt af is og ild, vejr og vind og småbitte organiske væsener, som billedkunstneren Ellen Bye Jensen maler. Måden, hun gør dette på, er meget sigende, for det er som om hun i sine billeder genskaber naturens voldsomme geologiske processer. Som en van Gogh – en Willumsen og en Olivia Holm Møller omskabes de ydre landskaber til indre syner fulde af stærke farver, kraftige konturer og fejende, bugtende og zig-zaggende linjer.

30.08.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Til toppen