Menu

Anne Dorte Michelsen - Sommerkoncert i Fur Kirke

  • Skrevet af 

Onsdag den 1.august kl. 19.00 er der sommerkoncert i Fur Kirke ved Anne Dorte Michelsen

Onsdag den 1.august kl. 19.00 er der sommerkoncert i Fur Kirke ved Anne Dorte Michelsen.

Anne Dorte Michelsen er på turné til landets kirker. Hun har i de seneste år fyldt de danske kirker med smukke salmesange samt egne kompositioner. Anne Dorte Michelsen er en fremragende fortolker af de gamle, traditionsrige sange og salmer. Hun synger med hjerte og stor indføling, og publikum har gang på gang kvitteret med rørte tårer og stående ovationer under turneerne rundt i hele landet.

I marts 2007 udsendte Anne Dorte Michelsen albummet ”Hvor Var Det Nu Vi Var?” – det første soloalbum i seks år med tolv af hendes egne, nyskrevne sange. Albummet viser en sangskriver i storform, der som altid tager udgangspunkt i hverdagen, virkeligheden og livet, som det udspiller sig lige nu og her om ørerne på os.

Lige så vibrerende ømt Anne Dorte Michelsen kan synge, lige så overrumplende rent kan hun ramme med sin skarpe pen. Hun fanger os på halvvejen mellem byggemarkedet og hjemmebanen, i færd med at leve det underlige, vidunderlige liv. Hun rammer os i det øjeblik, hvor vi stopper op og spør' os selv "Hvor var det nu vi var?" - "Hvor er vi på vej hen?"

 

Billetter kan købes hos Fur turistkontor for 75,-  Max 10 pr. person.

Fur Menighedsråd

 
Senest ændretFredag, 20 Juli 2012 21:46
Til toppen