Logo
Udskriv denne side

Hekse i Salling og på Fur

Når vi til Sankt Hans tænder et stort bål med en heks øverst oppe fyldt med heksehyl og sender hende til Bloksbjerg, så er det en tradition, der har noget af sin baggrund i en makaber og undertrykkende tid, hvor overtroen herskede.   

Når vi til Sankt Hans tænder et stort bål med en heks øverst oppe fyldt med heksehyl og sender hende til Bloksbjerg, så er det en tradition, der har noget af sin baggrund i en makaber og undertrykkende tid, hvor overtroen herskede.   

For knapt fem hundrede år siden begyndte et mørkt kapitel i Danmarks retshistorie. I perioden 1540 – 1693 blev omkring 1000 mennesker, hovedsagelig kvinder, dømt for trolddom og henrettet på bålet. Henrettelsesmetoden bålbrænding var blevet brugt rundt om i Europa længe før, men kom da til Danmark.  

I vores del af landet begyndte hekseprocesserne først for alvor i det herrens år 1618.  Der havde tidligere været enkelte hekseprocesser  i Skive, men dette år blev to hekse dømt i Viborg, og det satte gang i processerne. Baggrunden var, at to koner var kommet i skænderi om to små fisk, som den ene havde kastet til en kat. En so var imidlertid kommet farende og havde ædt fiskene. Dette førte til et skænderi, hvor den ene i sin vrede sagde: ”Du får en ulykke!”  

De ord blev fatale. Den forurettede kom snart ud for en hændelse, der gjorde, at forudsigelsen syntes at gå i opfyldelse. Resultatet blev, at kvinden blev dømt for brug af trolddom og brændt på bålet. Under den forudgående tortur angav hun en medsøster, der ligeledes blev brændt.

Processen i Viborg var startskuddet til, at hekseprocesser bredte sig ud i landsbyerne mod øst og vest og i de næste fire år blev der tændt bål rundt om i landsbyerne. I Ørum i Fjends blev en kone brændt.  I Tastum blev fire kvinder anklaget og den ene brændt. Også i Pederstrup, Lindum og Løvel blev hekse dømt til bålet.

På Fur slap Kirsten Jensdatter dog for at komme på bålet. Hun havde i et skænderi med en nabokone sagt, at ”hun nok skulle betale hende, så hun kunne mærke det.” Allerede næste dag døde naboens hest, som han lige havde købt på Mors. Den og lignende hændelser gjorde, at der blev indledt en proces, der endte med, at Fur Birketing dømte hende til bålet. Landstinget i Viborg underkendte dog afgørelsen.

Så nådigt slap to søstre, Anne og Mette Madsdatter i Sønder Thise i året 1685 ikke. De blev anklaget for at udøve trolddom. Som det oftest var tilfældet, så tilhørte de begge de allerfattigste lag i datidens samfund. Begge var ugifte, gamle og den ene tilmed krøbling. Alligevel er historien lidt atypisk, for begge kvinder tilstod alle anklager mod dem. Måske fordi de selv troede på, at de kunne udøve trolddom, eller måske de vidste, hvilke metoder man brugte over for folk, som ikke ville tilstå. Der var snart ikke det føl, ko eller kalv, hvis død de ikke var skyld i. Anne kunne endog levende berette, at de tre gange hvert år samledes med andre troldfolk ved Breum kilde. Nemlig Valborg Aften, Sant Hans Aften og Marie besøgelsesaften. Også fanden selv mødte frem ved den lejlighed og skænkede for dem af et sølvbæger og spillede på violin for deltagerne, der havde taget skikkelse i form af katte.

Processen blev en ren ekspeditionssag. Begge blev dømt ved herredstinget til levende at kastes på bålet. Dommen blev stadfæstet på Landstinget i Viborg den 28. juli og begge blev brændt på et sted sydvest for Breum Præstegård.

I 1698 satte højesteret punktum for heksebrændingerne i Danmark, men ude i landet florerede overtroen stadig. 1 1722 skete der uforklarlige dødsfald og problemer med kvæget i Øster Grønning. Mand og mand imellem blev man enige om, at den skyldige var en lokal, enlig kone, der hed Dorte Jensdatter. Der blev arrangeret et privat forhør af Dorte i hendes eget hjem. Her blev hun bundet til en stolpe, og da en nært stående lampe ikke satte ild i hende, blev folk nervøse. Det kunne jo være symptom på, at hun virkelig var en heks, og kunne skade dem. En brændende hamvisk blev kastet på taget. Det fængede derimod og Dorte indebrændte. Sagen fik et retsligt efterspil, og der faldt dødsdomme til flere af de implicerede.

I dag er overtroen heldigvis forsvundet. Fornylig hørte den udsendte om et veluddannet par, der havde problemer med jordstråler i huset. En mand blev tilkaldt. Jo, målinger viste, at krydsfeltet var netop der, hvor sengen stod i soveværelset. Men det var der råd for. En stor sten skulle placeres ved hver af husets fire hjørner. De fire sten skulle vandes regelmæssigt, så skulle problemet være løst. Det har dog ifølge de implicerede ikke noget med overtro at gøre, men derimod med brug af gammel viden.

21.06.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.