Menu

Hist hvor fjorden slår en bugt …

  • Skrevet af 

 ”Hist hvor fjorden slår en bugt, ligger der et værft så smukt.  Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små … Havde H.C. Andersen set Fur Skibs- og Bådebyggeris placering i vigen ved Harvard Odde, så var hans berømte sang sikkert kommet til at lyde som ovenstående. 

 ”Hist hvor fjorden slår en bugt, ligger der et værft så smukt.  Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små … Havde H.C. Andersen set Fur Skibs- og Bådebyggeris placering i vigen ved Harvard Odde, så var hans berømte sang sikkert kommet til at lyde som ovenstående. 

Måske var det også beliggenheden, der i 1986 var med til, at Niels Harborg sammen med sin kone Birgit valgte at købe Fur Skibs- og Bådebyggeri, der dengang havde ligget stille i femten år.

Niels Harborg er født og opvokset i Vejrs Strand og boede her de 36 første år af sit liv. Hans far var vandværksbestyrer og post. Han havde forbudt Niels at blive sømand, drengen skulle have en uddannelse at falde tilbage på, lød det. Da Niels skulle vælge erhvervspraktik i skolen, valgte han begge gange at komme til Esbjerg på skibstømrerpladsen. Det gik rigtig godt og det blev til en læreplads hos ”Brødrene Lauersen”, hvilket betød, at han afbrød 9. klasse i februar måned og blev lærling.

”Brødrene Lauersen” var det mindst skibsværft i Esbjerg. Der var 12 – 15 ansatte, og hver vinter blev kølen lagt til en nybygning. Det var mest fiskekuttere, og det tog 6 – 7 måneder at bygge en ”50-tonner”.  Når et sjak skibstømrere havde prøvet det mange gange, tog det kun 14 dage til 3 uger at planke en kutter op. Ud over nybygninger, så lavede værftet mange reparationer af træbåde.

Det fascinerende ved at bygge et skib er, at det ligesom gror op af jorden. Næsten intet på et skib er lige. Og netop de krumme linjer er noget, der tiltaler Niels. Han kan, som han selv siger, ikke lave noget, der skal være lige. Øjemålet og håndelaget er en vigtig del. Jollen til hans egen båd ”Lappedykkeren” lavede han således på klamp over et par weekender, men ellers er det nødvendigt med tegninger.   

I dag er der ikke mange af den slags værfter tilbage. De fleste er lukkede. Sådan gik det også for det lille værft i Esbjerg. Til sidst var Niels nede på kun at arbejde hver tredje uge. Mesteren holdt så længe som muligt på sit byggesjak, da han til stadighed håbede på, at der kom endnu en nybygning i ordrebogen. Men det gik ikke i længden og ejeren måtte dreje nøglen om. I stedet blev Niels en tid skovarbejder i Vejrs Skov - og Klitplantage. Her blev han i fire år. Dernæst blev han selvstændig, hvor han reparerede sommerhuse og byggede lidt joller samtidig med, at han og Birgit hjemme ved huset byggede ”Lappedykkeren”, som de  mange gange har deltaget med til Limfjorden Rundt.  Det tog to et halvt år, men så havde de også en båd for livet.

I 1985 drog Niels og Birgit på sommerferie og kom til Fur og fandt værftet, der stammede fra 1932, men havde været lukket de sidste 15 år. Året efter startede Niels på Fur. Meget skulle fornyes, da den lange lukning havde taget hårdt på tingene.

Niels kendte ikke nævneværdigt til Fur, og han nøjedes ikke med at stikke en finger i jorden, han stak hele armen i jorden for at mærke temperaturen. Mentaliteten var ikke meget anderledes end den, som han var opvokset i. Og det lykkedes. Allerede den første vinter begyndte fiskerne at komme med deres både. I havnen lå tolv kuttere og mange havde joller liggende. Fem mand blev ansatte, men efter ti år kunne Niels Harborg se, at det med ansatte ikke duede. Når lønningerne var betalt, var der ikke meget til ham selv. Omkring 1995 besluttede han, at værftet skulle være et enmandsfirma.

Niels er i dag 62 år, og om der er nogen til at overtage værftet, når han en gang holder, ved han ikke.  De store investeringer er fortid, men han vedligeholder det, der er og vil blive ved så længe, han synes det er sjovt at gå på arbejde. ”For hvad skulle jeg gøre af mig selv?” som han siger.

Niels holder som sagt af de gamle sejlbåde, men han står lidt uforstående over for, at man sommetider ofre millioner på at restaurere et skib, hvor det meste ender med at skulle udskiftes. Efter Niels Harborgs mening var det langt bedre at bygge en nøjagtig kopi. Så har man uden problemer skib de næste 50 år.

Et af årets højdepunkter er Limfjorden Rundt. Det er sjovt at møde alle de andre, få noget godt øl og noget godt at spise. Det er dage, man ser frem til, lyder det fra Niels, der igen i år deltager med ”Lappedykkeren”.

08.06.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Billeder:

  1. Fur Skibs- og Bådebyggeri med beboelsen til venstre
  2. Niels Harborg på sit kontor, der er udsmykket med minder fra et langt liv med skibe
  3. Lappedykkeren ved at blive gjort klar til endnu en tur Limfjorden rundt
  4. Kutter som er blevet hugget op. Niels Harborg har tilbudt Fur skroget. Det kan eventuelt vendes om og bruges som tag i et hus
  5. Gammel kutter under renovering. Den skal beklædes med glasfiber
  6. ”Lappedykkeren” netop kommet i havn på Fur i 2010 under Limfjorden Rundt
Til toppen