Menu

Solceller til Fur Forsamlingshus

  • Skrevet af 

I foråret har der kørt en speciel solcellekampagne på Fur: For hvert solcelleanlæg, der bliver solgt på Fur indtil den 15. juni 2012, donerer EnergiMidt et solpanel til det lokale forsamlingshus på Fur. Foreløbig er der solgt seks solcelleanlæg – og det er altså noget, der kommer fællesskabet på Fur til gavn

I foråret har der kørt en speciel solcellekampagne på Fur: For hvert solcelleanlæg, der bliver solgt på Fur indtil den 15. juni 2012, donerer EnergiMidt et solpanel til det lokale forsamlingshus på Fur. Foreløbig er der solgt seks solcelleanlæg – og det er altså noget, der kommer fællesskabet på Fur til gavn.

Med solcellekampagnen får man hele tre ting på én gang: Man kan både gøre noget godt for sin økonomi, miljøet og samtidig støtte lokalsamfundet.

- På forsamlingshusets vegne er jeg da rigtig glad for, at der er seks Furboere, der har benyttet sig af tilbuddet. Det betyder, at vi kan se frem til en lavere el-regning. Det giver jo en årlig besparelse, og en bedre økonomi for forsamlingshuset kommer alle på Fur til gavn, siger formanden for Fur Forsamlingshus John Larsen, der også håber, at der bliver solgt endnu nogle anlæg, inden kampagnen udløber.

- På Fur har vi både afholdt kursus om solceller, afviklet et godt besøgt informationsmøde i forsamlingshuset og senest holdt åbent hus i et privat hjem på Fur, hvor der er installeret solceller. Vi kan se, at der har været stor solcelle-aktivitet på Fur, og det er tilfredsstillende for projektet, at vedvarende energikilder og solceller er en noget, der bliver tænkt ind som en mulighed i den private energiforsyning på Fur, fortæller Gitte Wad Thybo.

EnergiMidt har siden årsskiftet oplevet en nærmest eksplosiv interesse for solceller; det skyldes både, at et solcelleanlæg på taget af privatboligen i dag kan være tjent hjem efter mindre end 10 år, samt at EnergiMidt er en erfaren og tryg spiller på markedet med 20 års erfaring med solceller.

07.06.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Til toppen