Menu

Dagli’Brugsen på Fur runder de 20 år

  • Skrevet af 

Dagli’Brugsen på Fur holdt festdag lørdag den 2. juni. Der var nemlig nok at fejre, mente både uddeler og bestyrelse. Det var nemlig 20 år siden, at Brugsen overgik til at blive en Dagli’Brugs og 10 år siden, at butikken flyttede fra Debel til de nuværende bygninger ved havnen

Dagli’Brugsen på Fur holdt festdag lørdag den 2. juni. Der var nemlig nok at fejre, mente både uddeler og bestyrelse. Det var nemlig 20 år siden, at Brugsen overgik til at blive en Dagli’Brugs og 10 år siden, at butikken flyttede fra Debel til de nuværende bygninger ved havnen. Endelig har butikken i den sidste tid fået skiftet en stor del af inventaret ud. Da man for 10 år siden flyttede butikken genanvendte man inventaret, der allerede dengang havde mange år på bagen.   Sammen med det nye inventar er der også blevet anskaffet en bake-off ovn, så der nu kan sælges nybagt brød dagen lang.

Der var således rigeligt at fejre, og det blev det fra morgenstunden af, hvor kunderne fik serveret kaffe og rundstykker.  Senere på dagen stod menuen på ristede pølser og brød og en tur i hoppeborgen, hvis ens alder passede til det.

05.06.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

1 Med uddeler Svend Aage Jacobsen på fløjen er personalet i Dagli’Brugsen på Fur samler foran indgangen

2. Dagli’Brugsen på Fur har ligget på denne plads ved havnen i 10 år

3 I butikken var der flag overalt, som fortalte, at det var 20 år siden, at butikken blev til en Dagli’Brugs

4. Uddeler Svend Aage Jacobsen var glad for de mange, der lagde vejen forbi

5. Først var der kaffe og rundstykker, siden var der pølser og brød til alle

Senest ændretTirsdag, 05 juni 2012 12:42
Til toppen