Menu

Referat fra Generalforsamling i Fur Sogneforening d. 27.2.2012

  • Skrevet af 

Referat 

62 personer fremmødt.

Inden generalforsamlingen, talte regionsformand Bent Hansen.

Dagsorden:

  1. valg af dirigent: Mildred Fog valgt.
  2. Bestyrelsens beretning. Holger aflagde beretning, se vedhæftede.
    Olly havde følgende kommentar til det faldende medlemstal; måske sogneforeningen glemt de nære ting, det der gælder Furboerne.
    Beretningen godkendt
  3. Aflæggelse af regnskab. Kirsten gennemgik regnskabet. Godkendt
  4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret. Godkendt
  5. Forslag fra medlemmer: ingen forslag
  6. Vedtægtsændring; bestyrelsen foreslår en ændring i § 4 stk. 2, til ”alle medlemmer har stemmeret og kan vælges til bestyrelsen”.
    Efter flere diskussioner/drøftelser, fandt generalforsamlingen frem til at tage punktet af dagsordenen, da det også omfatter § 3 stk. 1, hvor det skal defineres hvad ”personer som har tilknytning til Fur” betyder.
  7.  Valg: Holger og Birgit på valg, ønsker ikke genvalg.
    Bent Mølgaard og Laila Knudsen er foreslået og valgt uden valg.
  8. Valg af revisor: Niels Sohn på valg, genvalgt.
  9. Evt.
    - Dorte takkede Holger og Birgit for samarbejdet i bestyrelsen.
    - Jytte Rasmussen: ”jeg syntes Øen syder af liv og aktivitet”
    - Olly: savner nyt fra havneudvalget. I hvilket regi ligger dette? Hans kunne fortælle at det hedder et havneråd og et sådan råd er kun rådgivende. Sammen med de nuværende embedsmænd, sker der ikke så meget.
    - Betina: Turistbuspriserne steg 1.1.11 og måske har det haft en skadelig virkning på antal af busselskaber. Vil undersøge dette. Bestyrelsen kunne fortælle, at det er af stor betydning at priserne for fastboende bliver holdt lav, når der skal forhandles billetstigninger.
    - Knud Peder kunne fortælle at Højskoledagens tema bliver ”hvad er Danskhed?”
    Der er lavet aftaler med forfatter og tv-mand Torben Steno, tidligere højskoleforstander og debattør Finn Slumstrup og højskolemand og komponist Erik sommer.

Dirigent
Mildred Fog

Til toppen