Menu

Generalforsamling i Fur Sogneforening

  • Skrevet af 

Mandag den 27. februar var der generalforsamling i Fur Sogneforening på Fur Færgekro.  Som det har været sædvane de seneste år, så var der inviteret en foredragsholder. I år var det regionsformand Bent Hansen, der fik æren

Mandag den 27. februar var der generalforsamling i Fur Sogneforening på Fur Færgekro.  Som det har været sædvane de seneste år, så var der inviteret en foredragsholder. I år var det regionsformand Bent Hansen, der fik æren. Han talte som sundhedspolitikken i Region Midtjylland og de udfordringer, vi kommer til at stå overfor. Som indledning kunne han fortælle, at folk i dag er indlagt i gennemsnit 3,6 dage, når de komme på sygehuset. Det er langt mindre end tidligere.  Sygehusene udvikler sig til højteknologiske behandlingssteder, hvor tiden man skal ligge om komme sig efter behandlingen foregår i eget hjem. Den udvikling vil blive forstærket, lovede Bent Hansen. Det betyder færre sengepladser, men flere undersøgelsesrum og flere opperationsstuer med det mest moderne udstyr.

De læger, der i dag bliver uddannet, bliver dygtigere og dygtigere, men det sker inden for et smallere og smallere område. Samtidig hermed er der ikke udsigt til, at området vil få tildelt flere økonomiske ressourcer. Derfor er opgaven at udnytte pengene bedst muligt, at gøre hele systemet så effektivt, som muligt. Det skal også ses i, at antallet af behandlinger stiger 3-4 % hvert år. Opgave er at forene kvalitet, tryghed og nærhed.

I oplægget kom Bent Hansen også ind på det spørgsmål, som vil komme til at præge fremtidens debat: Er det rimeligt at bruge millioner på behandlinger af enkelt patienter, hvis det måske kun forlænger livet nogle få måneder? Han gav ikke noget svar, men ordet prioritering skal nok blive et ord, der kommer til at præge debatten.

Efter Bent Hansen var tiden inde til generalforsamling. Her kunne formanden for Fur Sogneforening Holger Lundgaard give bestyrelsens beretning for sidste gang, idet Holger efter mange år i Sogneforeningen har besluttet at sige stop. Efter slet så mange år har Birgit Ladefoged besluttet at gøre det samme.  Det betød, at der skulle vælges to nye til bestyrelsen. Det blev Bent Mølgaard og Laila Knudsen.

03.03.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

{jcomments on}


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen