Menu

Cafe Snak i Fur Forsamlingshus

  • Skrevet af 

Hele 28 forsamlingshuse rundt i Skive Kommune havde søndag den 6. november valgt at holde åbent hus. Dagen var nemlig udnævnt til Forsamlingshusets Dag. Det, der nu er blevet en tradition, går tilbage til 2007, hvor alle privatejede forsamlingshuse i den nye Skive Kommune på et møde blev enige om at prøve at sætte fokus på kommunens mange forsamlingshuse, så de fortsat kunne være et samlingssted for lokalsamfundets borgere

Hele 28 forsamlingshuse rundt i Skive Kommune havde søndag den 6. november valgt at holde åbent hus. Dagen var nemlig udnævnt til Forsamlingshusets Dag. Det, der nu er blevet en tradition, går tilbage til 2007, hvor alle privatejede forsamlingshuse i den nye Skive Kommune på et møde blev enige om at prøve at sætte fokus på kommunens mange forsamlingshuse, så de fortsat kunne være et samlingssted for lokalsamfundets borgere.

Fur Forsamlingshus var for 3. gang med i fejringen af forsamlingshusene og havde i år lavet ”Cafe Snak”, hvor FurNyts udsendte fik en snak med folk fra Fur og Salling.

Men først var der brunch med alt, hvad maven kunne begære.

Per Wallentin og Thor Lykke spillede cafe-musik kun afbrudt af den udsendte, der gik rundt til de fint dækkede borde og fik en snak med cirkusdirektør Einar Trie, byrådsmedlem Elke Mølgaard, museumsleder John Bertelsen og Betina Bugge fra Fur Camping.

Om eftermiddagen var der kaffebord. Forsamlingshuset kunne glæde sig over, at mange benyttede sig af lejligheden til at besøge det gamle hus, hvis mure endnu ”rockede” efter Billy Cross’s besøg et par dage forinden.

09.11.2011
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen