Menu

Få alarm og energistyring i én løsning

  • Skrevet af 

EnergiMidt lancerer nu et produkt, hvor du kan styre din tyverialarm, røgalarm og få energistyring via din pc eller smart phone – som led i Innovation Fur bliver løsningen gratis for de første 10 Fur-boere, der melder sig

EnergiMidt lancerer nu et produkt, hvor du kan styre din tyverialarm, røgalarm og få energistyring via din pc eller smart phone – som led i Innovation Fur bliver løsningen gratis for de første 10 Fur-boere, der melder sig.

EnergiMidt lancerer nu en ny produktpakke under navnet Supervizor, der udover at give dig og din familie øget tryghed med trådløse tyveri- og røgalarmer, også giver dig bedre komfort i boligen og mulighed for at spare penge på såvel el- som varmeforbruget via intelligent energistyring.

Attraktivt tilbud til Furboere

Produktet bliver først lanceret på markedet til næste år, men allerede nu lancerer EnergiMidt et specielt introduktionstilbud: EnergiMidt tilbyder pakken i et begrænset parti til de første 200 brugere til en pris på 1498 kr. Men som led i Innovation Fur-projektet bliver Supervizor gratis for de første 10 Fur-boere, der melder sig. 

Abonnementsprisen er samtidig 0 kr. i de første seks måneder - normalprisen er 129 kr. Når du har haft startpakken i seks måneder, skal du kun betale abonnementsprisen på de 129 kr. på måned.

 - Der er tale om særligt introduktionstilbud og er altså gratis for de første 10 Furboere, der tilmelder sig – det er først til mølle-princippet, og man kan tilmelde sig på Innovation-fur.dk, fortæller produktchef i EnergiMidt Jesper Budsted Poulsen.

Flere intelligente muligheder

Der vil løbende blive tilføjet nye produkter til løsningen, der øger sikkerheden, trygheden og komforten i din bolig, og giver dig optimale muligheder for energistyring og dermed besparelser.

- De nye produkter kan tilkøbes separat, så du får en løsning, der er skræddersyet lige netop dit behov. Allerede i løbet af 2012 vil det for eksempel være muligt at tilkøbe et energimodul, der viser historiske data på dine tænd/sluk kontakter og husstandens samlede forbrug, fortæller Jesper Busted Poulsen.

Der kan læses mere på hjemmesiden: http://innovation-fur.dk, hvor der også er en video: http://innovationfur.dk/index.php/nyheder

08.11.2011
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Til toppen