Menu

Udstilling på Fur Strand Hotel

Udstilling på Fur Strand Hotel

Angelika Kaplusch og Inger Sohn Brok udstiller på Fur Strandhotel i august og september måned, fortæller Troels Madsen fra furkunst.dk

Angelika arbejder fotografisk og overfører sine billeder til lærred i stort format, så de fremstår som malerier.

Det giver en fantastisk effekt når hun arbejder i mange lag og i collageform.

Inger arbejder meget med moler. Enten rent eller iblandet farver. Det giver en helt speciel stoflighed.

 

Angelika skriver om to af sine arbejder:

Portrætter:

Martha Knudsen 92år

...Jeg var lige flyttet til Fur, da en dag en dame ligeså stille kom gående, forsigtigt bærende en blomsterbuket og banker på.

Det er Martha, som ønsker at hilse på os fremmede tyskere og nye naboer velkommen på Stisagervej.

Fremover blev jeg jævnligt budt på hjemmebagte boller til formiddagskaffen og fødselsdage.

--når der opstod problemer skulle man bare komme og spørge, insisterede ægteparret Knudsen.-

Som bekendt er jeg heller ikke den første og ej heller den sidste fremmede, som hun har taget sig af, med al den næstekærlighed, respekt og gæstfrihed, som er en naturlig del af hendes personlighed. – noget jeg aldrig glemmer ligesom alle de andre naboer på Stisagervej den gang.

Pigen ved Limfjorden -  Benedikte

....og så er der de unge , født på øen,  omgivet af Limfjordsvandet med deres længsler og drømme om fremtiden 

Senest ændretFredag, 18 april 2014 18:09
Til toppen