Menu

Årets Helt 2009 - En ørkenrotte i grusgraven

  • Skrevet af 

Torsdag den 3. marts kl. 19.00  på Regitzesminde holder Ruth Brink Christensen foredrag

Torsdag den 3. marts kl. 19.00  på Regitzesminde holder Ruth Brink Christensen foredrag.

Ruth Christensen og de danske soldater i Afghanistan blev de store vindere, da Tryg Fonden og Morgenavisen Jyllands-Posten for første gang kårede Årets Helt 2009.

Ruth tager nu ud og holder et meget inspirerende, medlevende og engageret foredrag om det at være den forstående og lyttende ”mor” for danske soldater i udlandet. Tidligere startede Ruth med sangen ”I Danmark er jeg født” og fortalte om hvorledes denne sang bruges af lejerens soldater, når det store Herkules transportfly flyver hjem med en dræbt soldat. Gribende fortalte hun om den stemning, der sænker sig over lejren, og hvordan nye som garvede drenge/mænd reagerer på disse begivenheder. I dag er denne oplevelse så gribende for Ruth, at hun nogle gange springer over den.

 

Ruth kommer fra Sønderjylland, hvor hun som bondepige lærte at tage fat men havde også ungdommens udlængsel i sig. Hun har et glad og smittende sind, og altid en positiv og uselvisk tilgang til livets udfordringer. Hendes første opgave ved Soldatermissionen var at starte soldaterhjem op i Iraq og i maj 2008 tog hun til Camp Bastian i Afghanistan. Dette var således udslagsgivende for, at hun som den første modtog prisen Årets Helt.

Ruth kommer bag facaden og fortæller både praktisk og menneskeligt om de utrolige vilkår hun ofte arbejder under, og hvilke fantastisk givende oplevelser hun derved får. Samtidig giver det publikum en helt anden forståelse og indsigt af soldatens dagligdag ude i det fremmede. Hvordan drenge bliver til mænd, og hvad en dansk lagkage eller et smil kan betyde. Et veloplagt og givende foredrag.

Kaffe med brød købes for 70 kr.

Med venlig hilsen Menighedsrådet - 28.02.2011

Til toppen