Menu

Generalforsamling i Fur Læseforening

  • Skrevet af 

Onsdag den 23. februar afviklede Fur Læseforening sin årlige generalforsamling

Onsdag den 23. februar afviklede Fur Læseforening sin årlige generalforsamling.

Formanden Birthe Jelle fortalte om foreningens aktiviteter i årets løb, og det var bl.a. om deltagelse i de fælles foreningsarrangementer, Fur Rundt og Træskibssejladsen, og om julehyggen i december, og herefter fortalte Gette om de daglige begivenheder i udlånet. I slutningen af året blev der anskaffet en computer, som man skal registrere hele bogsamlingen på. I øjeblikket er der registreret ca 500 bøger, så der er lang vej igen. Udlånet er faldet drastisk, -ja, det er faktisk det laveste i en hel del år, så hun håber på, at det vil gå opad igen.

Lisbeth Wallentin gjorde rede for regnskabet, hvoraf det bl.a. fremgik, at pengene til computeren var bevilliget af Indenrigsministeriets Landdistriktpulje.

 

På valg til bestyrelsen var formanden Birthe Jelle og Edel Linde, og Birthe ønskede ikke at stille op igen. Edel blev genvalgt til bestyrelsen og Dot Waskjær blev valgt ind i stedet for Birthe.

Suppleanterne Karen Margrethe Madsen og Anne-Lise Nielsen blev genvalgt, ligesom revisor og revisorsuppleant Kirsten Scheel og Kirsten Høegh blev genvalgt.

Herefter serverede bestyrelsen kaffe for de fremmødte.

25.02.2011
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen