Menu

Fur Børnehus – en vaskeægte succes

  • Skrevet af 

et er nu fem måneder siden, at Fur Børnehus slog dørene op for børn mellem 0 og 6 år. FurNyt lagde i den anledning vejen forbi, for at høre hvordan det står til i Børnehuset - se videoen

”Det går rigtig godt”, siger børnehusleder Hanne Hansen, da vi for en stund har slået os ned ved et bord i børnehusets køkken.

”Vi er ved at drukne i succes”, fortsætter hun og fortæller, at børnehuset netop nu er i forhandlinger med skolen om at få adgang til et lokale mere. I øjeblikket er der 25 tilmeldte børn og inden for det næste halve år er der 7 nye vuggestuebørn på vej. Ved opstarten var der 17 tilmeldte børn, så det er gået over al forventning. Så efter alle solmærker at dømme, så er Børnehusets børnetal sikret de næste fem år. I øjeblikket er der 6 fastansatte plus én, der er i jobtræning.

På udendørsarealet er der blevet bygget barnevognsskur, og snart skal man i gang med at lave et bålhus. En rutsjebane er også noget, der snart kommer til. Udeaktiviteter prioriteres nemlig højt. I det hele taget har folk – private som firmaer -været rigtig gode til at støtte økonomisk op omkring børnehuset. Ved opstarten regnede bestyrelsen med, at Børnehuset ville komme ud med et underskud, men i stedet er der nu udsigt til et overskud. Formue er der dog ingen tanke på at oparbejde. ”Pengene skal bruges på de børn, der er her nu, siger Hanne.

I øjeblikket er børnene var at øve sig på Klods Hans, der snart skal opføres for forældrene.

 

Se video på:  http://www.youtube.com/watch?v=XtNtMbz_jDo

22.02.2011
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  

Til toppen