Menu

Hvor mange bruger egentlig FurNyt ?

  • Skrevet af 

Her ved årsskiftet gør FurNyt status og sætter sig mål for det kommende år. Hvem bruger www.furnyt.dk ?

Her ved årsskiftet gør FurNyt status og sætter sig mål for det kommende år. Hvem bruger www.furnyt.dk ?

Og hvor meget ?

I 2010 skete det 87.774 gange, at nogen gik ind på www.FurNyt.dk, og der blev vist 282.863 sider. Hver bruger var i gennemsnit inde på hjemmesiden i 2 minutter og 26 sekunder og læste 3,22 sider.

Hovedparten af brugerne kom fra en søgemaskine eller gik direkte ind på www.FurNyt.dk. 31,6 % af brugerne var nye besøgende, der gik ind på FurNyt for første gang.

FurNyt har ikke tidligere været benyttet lige så meget som i 2010. Man kan bruge årsskiftet til at sætte sig nye mål. Kan vi få endnu flere til at bruge FurNyt? Er det urealistisk at sætte sig det mål, at vi i 2011 skal runde de 100.000 brugere, der skal læse mere end 300.000 sider? Nej, det bør bestemt være et mål, der er opnåeligt, men det kræver din hjælp.

Mon ikke vi alle har nogen i familien, i omgangskredsen eller blandt kolleger, der nok har hørt om Fur, men ikke om FurNyt? Du kan være med til at sprede kendskabet til Furs elektroniske nyhedsavis på mange måder. Vælg en af sætningerne nedenfor og send den rundt.

Se Furs nyhedsavis på www.furnyt.dk

Eller

Læs mere om Fur på www.furnyt.dk

 

Send sætningen til dine venner på Facebook.

Send en hilsen med sætningen til alle på din mailliste.

Send sætningen/opfordringen rundt i en SMS-kæde.

Bed modtageren om at videresende opfordringen. 

Læg sætningen ind som fast bundtekst på dit brevpapir og i dine mails. 

 

Vi håber, at du vil følge opfordringen på den ene eller anden måde. Så yder du dit personlige bidrag til, at FurNyt fremover bruges af endnu flere. I den sidste ende kan det blive til gavn for alle på Fur.

 

FurNyts styregruppe januar 2011

Stefan Frøkjær-Jensen og John Brinch Bertelsen

{jcomments on}

Senest ændretLørdag, 06 Juni 2015 12:20
Til toppen