Menu

Følg opfordringen. Brug FurNyts kalender !

  • Skrevet af 

Hvert år afholder Fursund Turistforening et evalueringsmøde, hvor øens turisterhverv udveksler erfaringer om, hvordan den forgangne sæson er gået. Man drøfter også nye tiltag for den kommende sæson. "Brug FurNyts kalender." Sådan lød en opfordring på mødet i december

Hvert år afholder Fursund Turistforening et evalueringsmøde, hvor øens turisterhverv udveksler erfaringer om, hvordan den forgangne sæson er gået. Man drøfter også nye tiltag for den kommende sæson. "Brug FurNyts kalender." Sådan lød en opfordring på mødet i december.

Som sædvanlig deltog også repræsentanter for Skive Erhvervs- og Turistcenter i evalueringsmødet. De sagde rent ud, at de var imponeret over aktivitetsniveauet på Fur og furboernes evne til at snakke sammen.

Et af indlæggene på mødet kom fra Furs fælles hjemmeside www.FurNyt.dk. FurNyt har flere medlemmer end nogensinde før. Der er kommet nye tilflytterfunktioner, og medlemmerne er blevet bedre til at bruge kalenderfunktionen.

Fur Campingplads og Råkilde Lejrskole kom med en opfordring til alle om at bruge kalenderen. Det forekom lidt mærkeligt, at sejlturene med den gamle Fur-færge ikke blev lagt ind på øens fælles hjemmeside. Det samme gjaldt bryghusets mange flotte arrangementer.

Fur Bryghus svarede, at de altid lagde pressemeddelelser ud på FurNyt, og at man fremover også ville lægge arrangementerne ind i kalenderen. FurNyt kan oplyse, at bryghuset allerede har sendt en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og at webmasteren har returneret adgangskode. FurNyt har også sendt adgangskode til Fursund Turistinfo, så de fremover kan lægge sejlturene med Fur-færgen ind på Furs fælles hjemmeside.

Som det blev sagt på evalueringsmødet: "Det er meget vigtigt, at alle lægger alle arrangementer og møder ind på FurNyts kalender." Opfordringen er hermed givet videre.

Husk, kalenderen kan udskrives, så man kun får de offentlige arrangementer med. Den kan også udskrives, så man kun får diverse lukkede møder med. Og så kan den naturligvis udskrives, så man får alt med. Når alt lægges ind, kan man se, at Fur har et utroligt højt aktivitetsniveau hele året rundt. Vi skal jo synliggøre, at Fur ikke er et kedeligt sted. Man kan roligt besøge øen eller bosætte sig, for der sker en masse.

FurNyts styregruppe januar 2011

Stefan Frøkjær-Jensen og John Brinch Bertelsen

{jcomments on}

Senest ændretLørdag, 15 januar 2011 12:11
Til toppen