Jul på Bornholm – et rigtigt juleeventyr

Sikke en jul ! - Problemerne startede allerede i Struer, hvor vi skulle skifte. Pladsbilletterne var suspenderet, men siddeplads fik vi. Det gjorde vi ikke fra Fredericia til København, da vi af en eller anden grund skulle over i et lyntog. Da det p.gr.af frosten havde været umuligt at koble vogntogene sammen, kom kun et vogntog, som i øvrigt allerede var fuldt. Vi var heldige at nå med det første vogntog, selvom vi måtte stå op hele vejen. Mange måtte vente på det næste. Folk var sure, da de kom ombord, men kioskmanden fik med sit fantastiske humør, gratis kaffe og andet godt, folk til at slappe af. Han burde have en medalje!

Toget var også forsinket, og blev det endnu mere undervejs. Man turde nemlig ikke bruge sporskifterne, så lyntoget kunne overhale regionaltoget. Man ville ikke risikere ikke at kunne skifte tilbage igen. I Odense lykkedes det at kommen udenom, men ak, hurtigt indhentede man et nyt regionaltog, som jo selvfølgelig stopper ved alle stationer. Resultatet var, at toget til Ystad for længst var kørt, det samme gjaldt hurtigbusserne. DSB gjorde så det, at de hyrede taxaer til at køre passagerne videre. Vi var heldige at komme med den første, og heldigvis var færgens afgang udsat, så vi kom med til Rønne, hvor familien havde ventet på os en lille times tid. Det var begyndt at sne og blæse op.

Men det lykkedes at komme frem, inden vejene lukkede. Folk med senere færger nåede kun til Rønne og måtte tilbringe julen på kasernen eller i sportshallen, hvor der dog blev sørget godt for alle. Al transport var indstillet, vejene totalt ufremkommelige. Men det har man jo kunnet følge på landsdækkende TV. Snedriver på 3-5 meters højde er skam ikke sådan at forcere, ikke engang med pansrede mandskabsvogne.

Vi skulle til Tejn, som allerede havde fået rigtig meget sne, så meget at bilen måtte efterlades ved landevejen og vi måtte vade genne en ½ m. sne med vore pakkenelliker ca. 300 meter. Det var et fascinerende skue at betragte Østersøen, som viste sig fra sin barske side, 3-5 m. høje bølger med masser af skumsprøjt. Uden for vinduerne hang store istapper, som p.gr.a stormen hang skævt, ca. 45gr. I forhold til vindueskarmen. Og så var vi ellers lukket inde til d.26.dec. hvor det med møje og besvær lykkedes at komme frem til en julefrokost, som normalt holdes 1.juledag.

Vi fulgte naturligvis hver dag nøje vejrudsigterne og var meget spændt på, om vi kunne komme hjem d.27. som planlagt. Det lykkedes – med hiv og sving som på udturen.

Vor svigersøn kørte os til Rønne, men sikke en tur. Det meste af vejen var kun et spor med høje snevolde på begge sider, ca. 3-4 meter. Det var som at køre gennem en tunnel. Samtidig var det begyndt at sne igen, så sigtbarheden var ikke god. Men vi nåede færgen i god tid. Den blev dog forsinket undervejs allerede fra start. Først af isen i havnen, senere af sneen i turbinerne. I Ystad ventede en masse busser på passagererne, fordi det var umuligt at køre med tog p.g.a. sneen. Da vi nåede København, var vores tog kørt, men der kom snart et, som skulle til Ålborg, et lækkert tog med masser af plads. Men det viste sig at toiletterne ikke fungerede, og efterhånden forsvandt varmen også. Efter ½ times tissepause i Ringsted, besluttede man at skifte toget ud i Fredericia. Der kom da også et tog, som allerede var stuvende fuldt. Men vi blev gennet ind så mange som muligt. Mindst dobbelt så mange, som vi troede muligt! Så det blev igen til ståpladser. Til vores store overraskelse var der ingen yngre mennesker, som fandt det betimeligt at rejse sig for nogle af de mange ældre og for fleres vedkommende, gangbesvarede! Sikke en opdragelse!

Efter en times ventetid i Århus lykkedes det os at komme videre, endda med siddepladser. Hjemkomst ca. 2 timer senere end planlagt.

Den øvrige del af familien nåede aldrig til Bornholm. De kørte selv, og da de kom til Ystad og hørte om situationen på Bornholm, blev de enige om at lysten til at tilbringe julen i en sportshal eller en kaserne med en masse fremmede mennesker ikke var ret stor. De ville aldrig være nået til Tejn. De vendte om og kørte tilbage til Arden.

Det blev en jul, vi aldrig glemmer.

04.01.2011
Jette Herne