Menu

Vi synger julen ind i Fur kirke

  • Skrevet af 

Igen i år 3. søndag i advent havde vi den glæde, at børne- og voksenkoret sang julen ind under Lone Johannesens og Stefan Frøkjærs ledelse, og beredte os der var i kirke en dejlig musikalsk oplevelse

Igen i år 3. søndag i advent havde vi den glæde, at børne- og voksenkoret sang julen ind under Lone Johannesens og Stefan Frøkjærs ledelse, og beredte os der var i kirke en dejlig musikalsk oplevelse.

Det hele startede på Ældrecenteret, hvor menighedsrådet bød de medvirkende på kaffe, og derefter gav en prøve på det, de skulle optræde med i kirken.

Gudstjenesten begyndte kl. 15.00 med at børnekoret kom ind, mens de sang: "Gud venter på dig" inden første fællessalme: "Blomstre som en rosengård". Herefter var der nogle tekstlæsninger, inden børnekoret sang et par sange, og efter endnu en tekstlæsning, var der et ungdomsband der gav et par pragtfulde numre, her sang Dagmar Olsen noget så vidunderligt.

Nu fulgte så dagens prædiken og en fællessalme, inden voksenkoret gav deres indslag,  og efter den sidste tekstlæsning sang vi tilsidst: "Dejlig er jorden", mens vi alle sammen stod op og sang den, og det var en betagende oplevelse. 

Dagen sluttede med at Birgitte Olsen læste udgangsbønnen.

Det var en god oplevelse at være i Fur kirke i dag.

14.12.2010
Erik Th. Nielsen

Senest ændretTirsdag, 14 december 2010 19:47
Til toppen