Fursund Hallen forventes klar til november
- Skrevet af Nederby@1
Den røde snor klippes over den 5. november.
Fursund Hallen har gennem sommeren været i gang med en stor ombygning, der skal gøre hallen til et fremtidigt kulturcenter og dermed afløse den gamle Sognegård i Selde. En vandskade, hvor mange kubikmeter vand løb ind under hallens gulv, har imidlertid fjernet fokus fra den glædelige begivenhed til den lidt sørgelige, at hallens mange brugere i skrivende stund må tage turen til de andre haller i området for at dyrke idræt
Den røde snor klippes over den 5. november.
Fursund Hallen har gennem sommeren været i gang med en stor ombygning, der skal gøre hallen til et fremtidigt kulturcenter og dermed afløse den gamle Sognegård i Selde. En vandskade, hvor mange kubikmeter vand løb ind under hallens gulv, har imidlertid fjernet fokus fra den glædelige begivenhed til den lidt sørgelige, at hallens mange brugere i skrivende stund må tage turen til de andre haller i området for at dyrke idræt.
FurNyt besøgte derfor hallen onsdag i sidste uge for at høre, hvordan udsigterne er. Overalt blev der arbejdet. Uden for var folk med traktorer i gang med at gøre pladsen syd for hallen klar.
Indenfor var tømrer og elektrikere i gang med at få det byggeri færdigt, som skal gøre hallen til et kulturcenter. Efter alle pejlemærker at dømme, så undgår man i første omgang at skulle skifte hallens gulv ud.
I øjeblikket er prøver om mulig skimmelsvampe til analyse og viser det sig alligevel nødvendigt at skifte gulvet, så bliver det først til foråret, når hal-sæsonen er ovre, fortæller halinspektør Asbjørn Jensen, da vi sidder og kikker ned i det hul, som er skåret i gulvet. Isoleringen under gulvet er nu tør, men under dampspærreren er der stadig vådt.
Vandskaden har i nogen grad fjernet fokus fra det byggeri, der på mange måder vil ændre Fursund Hallen, som vi kender den. Der hvor der hidtil har været cafeteria, bliver der nu motionsrum. Cafeteriet er flyttet til en tilbygning i den modsatte ende af hallen. Her er også indrettet et stort lokale, som bliver den nye Sognegård i Selde. Nyt stort køkken er der også indrettet, ligesom der er lavet nye toiletter, hvor den gamle hovedindgang var. Et par mødelokaler er der også blevet plads til.
Hele ombygningen har koster omkring 6 millioner kroner og hele byggeriet forventes færdigt til fredag den 5. november. Da er borgmester Flemming Eskildsen nemlig inviteret til at klippe den røde snor over.
16.10.2010
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.