Menu

Innovation Fur - strategi for et stærkt partnerskab med Fur

  • Skrevet af 

Med Innovation Fur får vi en mulighed for at skabe forbedrede leve- og arbejdsvilkår på vor ø som kan tiltrække beboere og virksomheder til Fur.
 
Projektet skal vise, at man i dag har de teknikker og systemer indenfor bæredygtig energi og IT som i en dialog med Fur’s befolkning kan bruges til at skabe udvikling og tilflytning til øen. Hvad er der i projektet for de danske og udenlandske firmaer som deltager i projektet? De får en enestående mulighed for at afprøve deres projektideer i et vært samarbejde med et velegnet udkantssamfund

Med Innovation Fur får vi en mulighed for at skabe forbedrede leve- og arbejdsvilkår på vor ø som kan tiltrække beboere og virksomheder til Fur.
 
Projektet skal vise, at man i dag har de teknikker og systemer indenfor bæredygtig energi og IT som i en dialog med Fur’s befolkning kan bruges til at skabe udvikling og tilflytning til øen. Hvad er der i projektet for de danske og udenlandske firmaer som deltager i projektet? De får en enestående mulighed for at afprøve deres projektideer i et vært samarbejde med et velegnet udkantssamfund.

Borgermødet på Fur Færgekro den 27.10 skal dels informere om de muligheder projektet byder på for Fur’s befolkning dels vise, om Fur er så interesseret i projektet, at Energi Midt og de danske og udenlandske firmaer som er parate til at satse  på projektet vil fortsætte med det der indtil videre er et 5-årigt projekt. Det er tanken, at projektet skal have tre partnere: Fur’s befolkning, en gruppe firmaer under ledelse af Energi-Midt og Skive kommune. Senere er det muligt at Regionen bliver partner i projektet.  

Den første skridt vil blive udarbejdelse af en såkaldt ”Masterplan” over de kommende måneder.

Fur Sogneforening og Branding Fur har i samtalerne med Energi-Midt lagt vægt på, at Fur’s befolkning får mulighed for at blive en fuldværdig partner i projektet. Vi forestiller os, at dette kan sikres på følgende måder:

1. Masterplanen udarbejdes i nært dialog med de forskellige befolkningsgrupper på Fur det vil blandt andet sige: børnefamilierne, de forskellige dele af erhvervslivet, de erhvervsaktive, øens seniorer, Fursund skole og Fur’s Fonde. Dette skal sikre, at projektet kommer til at fokusere på netop de udfordringer som er vigtige for at fastholde og udbygge levevilkårene på Fur. Kun ved at forankre projektet i lokalbefolkningen kan man nå projektets mål. Når Masterplanen er udarbejdet vil den blive forelagt på et nyt borgermøde.

2. Planen vil indeholde muligheder for at måle virkningerne af Innovation Fur på levevilkårene på øen. Vi mener der bør knyttes en uafhængig konsulent til projektet, som bl.a. i en dialog med Fur’s befolkning følger resultaterne af Innovation Fur.

3. Der må udarbejdes en oversigt over de lokale ressourcer på Fur, som kan inddrages i projektet. Dette gælder naturligvis øens håndværkere men også andre ressourcer f.eks. de erhvervsaktive og visse seniorer som har forudsætninger og lyst til at indgå i projektet.

4. Projektet bør støtte udviklingen af et ”IT-Ungdomsforum”, som kan styrke de unges  oplevelsesmuligheder på Fur og deres fortsatte tilknytning til øen.

5. Efter behov vil der blive tilbudt IT kurser for de af øens befolkning, som er interesserede.

Bliver projektet vellykket kommer Fur virkelig på Danmarkskortet. Fur kan dermed også yde et bidrag den fremtidige udvikling af udkanstområder i både ind-og udland.
 
14.10.2010
Fur Sogneforening / Branding fur

Senest ændretLørdag, 08 januar 2011 14:35
Til toppen