Menu

Vinderen af spørgeskemakonkurrencen fundet

  • Skrevet af 

Fur Branding med projektleder Ole Poul Hansen i spidsen har sommeren over delt spørgeskemaer ud til folk, som gæstede Fur. Blandt de mere end 4000 besvarelser er der nu trukket lod om 1 stk. weekend ophold for to på Fur Strand Hotel

Fur Branding med projektleder Ole Poul Hansen i spidsen har sommeren over delt spørgeskemaer ud til folk, som gæstede Fur. Blandt de mere end 4000 besvarelser er der nu trukket lod om 1 stk. weekend ophold for to på Fur Strand Hotel.

Vinderen blev Barbara Johannsen, Præstegade 14a i Haderslev. FurNyt har ringet til den heldige vinder. 
”Det er pragtfuld”, var Barbaras første kommentar, da FurNyt fik hende i røret. Da Barbara i sommer udfyldte spørgeskemaet, var det anden gang, at hun gæstede Fur. Sammen med en veninde havde de lånt et sommerhus, og i næsten tre uger lærte de øen at kende. Som barn boede hun ofte i sommerhus på øen Orø, der ligger ud for Haderlevs. Siden har ø-livet altid tiltalt hende.

I de sidste 7 år har Barbara boet i Haderslev, men har ellers levet mange år i Tyskland, hvor hun var gift. Da hun fyldte 60 sluttede arbejdslivet og i dag er hun billedkunstner. Hendes speciale er at male på træ, der er en ældgammel teknik.

I de tre uger hun og veninden opholdte sig på Fur, var de overhovedet ikke væk fra øen, da der var nok at tage sig til. Næste gang vil hun undersøge kunstnerlivet på øen nærmere.

-Kunne du tænke dig at flytte til Fur?
-Det kunne jeg faktisk godt, siger Barbara, men lige i øjeblikket ved hun ikke, hvordan skulle kunne lade sig gøre rent økonomisk, men, som hun siger, der kan jo ske så meget i denne verden.
-Der er ikke noget, som i givet fald ville afholde dig fra det?
Absolut ikke! siger hun.

Da Barbara hører, at hendes lod lå blandt 4000 andre, udbryder hun:
”Det er da et godt tegn. Jeg må flytte til Fur engang!”

11.09.2010
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen