Menu

Fursund Færgeri - ansøgning om ny færge

  • Skrevet af 

Fursund Færgeri - ansøgning om anlægsbevilling til anskaffelse af ny færge - bevillingssag. Teknisk Forvaltning indstiller, at der indgås kontrakt med Assens Skibsværft A/S om bygning af en ny Fur-færge - se videre ved at klikke på artiklens overskrift

FURSUND FÆRGERI - ANSØGNING OM ANLÆGSBEVILLING TIL ANSKAFFELSE AF NY FÆRGE - BEVILLINGSSAG                                                                                            

Sagsnr. 779-2010-32061      Dok.nr. 779-2010-229411                     
Sagsbeh. Vagn Lykke                                                                                            ÅBENT

BESLUTNING

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET  DEN 7. SEPTEMBER 2010
Fraværende: Niels Ole D. Nielsen
 
Indstilles til godkendelse
 
FORVENTET SAGSGANG
Teknik- og Miljøudvalget
Økonomiudvalget
Byrådet
 
INDSTILLING
Teknisk Forvaltning indstiller
 
At der indgås kontrakt med Assens Skibsværft A/S om bygning af en ny Fur-færge,
 
At der til bevillingsprogram 9610200015 meddeles:
 
·          Tillæg til anlægsudgiftsbevilling på          kr. 41.200.000 
·          Tillæg til anlægsindtægtsbevilling på       kr. 15.448.400
 
At der til bevillingsprogram 9610200015 meddeles tillæg til rådighedsbeløb i 2010 på:
 
·          Udgifter                  kr. 7.700.000
·          Indtægter              kr. 2.820.400
 
At nettorådighedsbeløbet finansieres ved låneoptagelse.
 
At der i forbindelse med budget 2011 afsættes rådighedsbeløb på netto 20.792.800 kr. i 2011 og netto 79.200 kr. i 2012.
 
At der i forbindelse med budget 2011 afsættes et årligt beløb til renter og afdrag på 1.670.000 kr. fordelt med 630.000 kr. til afdrag og 1.040.000 kr. til renter i 2011.
 
 
SAGSFREMSTILLING
Byrådet besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at træffe principbeslutning om anskaffelse af en ny færge til Fur-overfarten. Samtidig meddelte Byrådet en anlægsbevilling på 600.000 kr. i udgift til projektering og afholdelse af licitation og en anlægsbevilling på 234.000 kr. i indtægt til modtagelse af tilskud fra Staten.
 
Beslutningen blev truffet på grundlag af bl.a. følgende oplysninger:
·          Anlægsudgifterne er på 43,5 mio. kr. i udgifter og 17 mio. kr. i indtægt som tilskud fra Staten, svarende til en nettoudgift for Kommunen på 26,5 mio. kr.
·          Der er mulighed for lånefinansiering.
·          Rentetilpasningslån som billigste lånefinansiering – kurs 100,65 – 4 % obligation – effektiv rente første år på 1,50 % - nominelt 27.322.404 kr. – første års ydelse incl. bidrag: 1.555.400 kr.
·          Driftsudgifterne vil med indsættelse af en ny færge ligge på stort set samme niveau som i dag
 
Statens tilskud på 17 mio. kr. var baseret på samlede anlægsudgifter på 46,2 mio. kr., svarende til en tilskudsprocent på 36,80.  Anlægsudgifternes størrelse var i ansøgningen baseret på et opdateret overslag fra Kommunens rådgiver. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser nu, at det vil indstille til Ministeren, at tilskuddet til Kommunen baseres på tilskudsprocenten, der herefter er anvendt i sagsfremstillingen.
 
A/S Jørgen Petersen, Rådgivende Skibsingeniører, har i tæt samarbejde med Forvaltningen og Færgeriet, herunder en repræsentant for MED-Udvalget, forestået projekteringen og afholdelse af licitation.
 
Den nye færge er projekteret med udgangspunt i den nuværende hovedfærge Sleipner-Fur og med overholdelse af de lovkrav, der i dag stilles til en ny færge:
·          Samme kapacitet som Sleipner-Fur.
·          0,5 m breddere af hensyn til passagen mellem bilrækker på dækket.
·          Udstyret med evakueringsrum i henhold til EU-reglerne. Sleipner er – som den sidste limfjordsfærge - bygget efter tidligere nationale regler, og derfor ikke udstyret med evakueringsrum.
·          Støjniveauet for passagerer, besætning og omgivelser er dæmpet ved hjælp af en ny type våd-udstødning, der udmunder lige over vandoverfladen og ikke via skorstene op i luften.
·          Forberedt til brug af CO-2 fri biodiesel, der i dag også bruges som energi i de kommunale institutioner.
·          Normale ballasttanke er erstattet af vandtanke, der kan akkumulere spildvarme fra motorer til senere brug.
·          Færgen er med brug af biodiesel og de energitiltag, der i øvrigt er foretaget – evt. suppleret med enkle landbaserede tiltag – CO-2 neutral.
 
Projektet blev i april 2010 sendt i EU-udbud (med engelsksproget licitationsmateriale for at tiltrække flere ansøgere). Udbudsformen ”Begrænset udbud” blev valgt, idet udbudsmaterialet er temmelig omfattende, færgen er temmelig kompleks og kræver særlig kompetence at udføre. Alle interesserede kunne herefter indsende ansøgning om at blive prækvalificeret til at afgive tilbud, der er bedømt efter det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og hvor prisen indgår med 70 %.
 
3 værfter indsendte ansøgning om prækvalifikation, og alle 3 blev prækvalificeret.
 
Ved licitationen den 18. august 2010 indkom følgende 2 tilbud:
 
Assens Skibsværft A/S
38.950.880 kr.
A/S Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri
41.995.000 kr.
 
Det 3. prækvalificerede værft – et polsk værft – indgav ikke tilbud.
 
Tilbuddet fra Assens Skibsværft A/S kan reduceres med 475.000 kr., hvis færgen klassificeres af et andet firma end angivet i udbuddet. Det tilbudte alternativ kan accepteres, og tilbudssummen bliver herefter på 38.475.880 kr.

JURA (herunder lovgrundlag)
 
 
ØKONOMI
I henhold til lånebekendtgørelsen er der mulighed for lånefinansiering af udgifterne til anskaffelse af ny færge.
 
Den årlige ydelse for et 25-årigt rentetilpasningslån på 26,1 mio. kr. vil med den nugældende forudsætning om en rente på 4,0% udgøre 1.670.000 kr.
 
Endvidere bemærkes, at lånet vedr. Slejpner-Fur med en årlig ydelse på 675.000 kr. udløber i 2015.
 
Sagen medfører at der bevilges 41.200.000 kr. til køb af ny færge. Byrådet har i forvejen bevilget 600.000 kr. til projektering og licitation. Anlægsbevillingen bliver således på i alt 41.800.000 kr. for projektet.
 
Af de 41.800.000 kr. forventes det, at staten betaler 15.382.400 mio. kr. svarende til 36,8 % af udgifterne. Derudover forventes det, at Stenøre kan sælges for ca. 300.000 kr. Det giver således en samlet anlægsindtægtsbevilling på 15.682.400 kr. Idet byrådet allerede har bevilget 234.000 kr., søges der således om tillæg til anlægsindtægtsbevillingen på 15.448.400 kr.
 
Der forventes brugt 8.300.000 kr. i 2010. Byrådet har bevilget et udgiftsrådighedsbeløb på 600.000 kr. Der søges derfor om et tillæg til udgiftsrådighedsbeløbet på 7.700.000 kr. i 2010.
 
Der forventes indtægter i 2010 på 3.054.400 kr. Byrådet har bevilget et indtægtsrådighedsbeløb på 234.000 kr. Der søges derfor om et tillæg til indtægtsrådighedsbeløbet på 2.820.400 kr. i 2010.
 
Nettorådighedsbeløbet søges lånefinansieret.
 
Nettorådighedsbeløbet i 2011 på 20.792.800 kr. og i 2012 på 79.200 kr. søges afsat i budget 2011.

Senest ændretLørdag, 31 December 2011 11:43
Til toppen