Gadefest på Hvirpgade
- Skrevet af Nederby@1
Lørdag den 12. juni var der gadefest i Hvirp. Erik Th. fortæller:
Det er nu blevet en fast tradition, at vi den anden lørdag i juni måned afholder vores årlige gadefest for Hvirpgades beboere, og dette var så den fjerde gang, dette arrangement løb af stabelen, og det er noget, vi har glædet os til længe
Lørdag den 12. juni var der gadefest i Hvirp. Erik Th. fortæller:
Det er nu blevet en fast tradition, at vi den anden lørdag i juni måned afholder vores årlige gadefest for Hvirpgades beboere, og dette var så den fjerde gang, dette arrangement løb af stabelen, og det er noget, vi har glædet os til længe.
Som de andre gange foregik festen i Henriks autoværksted, som var ryddet til formålet, og der var sat borde og stole op til 44 mennesker som deltog i festen som begyndte kl. 18.00, og varede til, jeg ved ikke hvor længe, da jeg brød op ved 23.00 tiden.
Det var i år Birgit i nr. 19 og Allan i nr. 37, der var tovholdere.
Maden fik vi fra Strandhotellet, og det var både godt og veltillavet, og alle var glade og tilfredse.
Til at forøge den gode stemning havde Richardt i nr. 43 sin guitar med, og vi sang så en masse gode sange til hans akkompagnement.
Parret i nr. 19 arrangerede et amk. lotteri med gevinster, som de havde medbragt, foruden de også lavede en gættekonkurrence.
Alt i alt var det en særdeles vellykket aften, som det ser ud til, at det er noget, der er kommet for at blive.







19.06.2010
Erik Th.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen