Menu

Sommeraktiviteter ved museumsgården på Fur Museum

  • Skrevet af 

Gamle gøremål og håndværk i en moderne verden.
På Furs museumsgård, Det Lille Land, går man ikke i folkedragt og med halm i træskoene. Tværtimod. Du kan opleve, hvordan gammel teknik blandes med nutidig teknologi. Gamle dages gøremål opfattes i dag ofte som brugskunst, kunsthåndværk eller slet og ret som kunst.
Aktiviteterne kan både ses, høres og lugtes.
Der sker noget for både børn og voksne.
Der er borde og bænke i museumshaven. Tag frokostkurven eller kaffen med.
Der er flere udstillingsbygninger og udendørs udstillinger

Gamle gøremål og håndværk i en moderne verden.

På Furs museumsgård, Det Lille Land, går man ikke i folkedragt og med halm i træskoene. Tværtimod. Du kan opleve, hvordan gammel teknik blandes med nutidig teknologi.
Gamle dages gøremål opfattes i dag ofte som brugskunst, kunsthåndværk eller slet og ret som kunst.

Aktiviteterne kan både ses, høres og lugtes.
Der sker noget for både børn og voksne.
Der er borde og bænke i museumshaven. Tag frokostkurven eller kaffen med.
Der er flere udstillingsbygninger og udendørs udstillinger.

Kom og oplev:
Filtning
Pilefletning
Smedning
Spinding
Stenhugning
Trædrejning
Vævning
Ølbrygning

 
Filtning:

Gennem mange tusinde år har fårets uld været brugt til klæde. Nogle af teknikkerne er næsten gået i glemmebogen. I dag har filtning fået et opsving som fritidsbeskæftigelse eller kunsthåndværk. Birthe Jelle viser, hvordan ulden filtes og bliver til både brugsting og pynteting. Børn kan filte en farverig blomst for 20 kr. Der er salgsudstilling.
Hvornår: Onsdagene 14., 21. og 28. juli samt 4. august.

Pilefletning:
Allerede i oldtiden arbejdede man med pilefletning. Kom og oplev pilefletter Søs Juul Hansen, der arbejder med pilekvistene, der kan flettes til næsten alt mellem himmel og jord. Der er salgsudstilling. 
Hvornår: lørdag 31. juli og søndag 1. august kl. 11-16.

Smedning:

Smeden tænder op i feltessen og former det glødende jern på sin ambolt. Her kan du mærke strålevarmen, lugte trækullet og høre ambolten synge. Smeden Jørgen Sørensen har tidligere vist smedningens ædle kunst på Hjerl Hede og Gl. Estrup. Der er salgsudstilling.
Hvornår: Fredag, lørdag og søndag den 16.-18. juli.

Spinding:

Marie Halborg viser, hvordan fårets uld forvandles til tråd og garn. Karter, tenen og rokken er i brug. Børn og voksne kan forsøge sig med en håndten. Der er salgsudstilling.
Hvornår: Fredag, lørdag og søndag den 16.-18. juli.

Stenhugning:

En gang kunne man som Jens Vejmand tjene til føden ved at slå sten til vejskærver. Nutidens stenhuggere laver brugsting, skulpturer og monumenter. Sallings stenbonde Jakob Vestergaard giver en indføring i det gamle håndværk. Der er også salgsudstilling. Vestergaard er mesteren bag den store Fur-sten på Fur Havn og mindestenen på Færker Odde.
Hvornår: Lørdag og søndag den 24. og 25. juli.

Trædrejning:

Kom og oplev, hvordan Gunner ”Splint” Christensen spænder en træklods i drejebænken og former klodsen til næsten hvad som helst. Mærk lugten af friskt træ og hør drejeren fortælle om materialet og teknikken. Der er salgsudstilling.
Hvornår: Fredag 16. juli samt hver lørdag og søndag fra 17. juli til 1. august.

Vævning:

Indtil for godt 100 år siden var der mange væversker på Fur. Siden blev hjemmevævet stof erstattet af fabrikslavet kunststof. Vævning er igen blevet populær som fritidsbeskæftigelse og kunsthåndværk. På museumsgården er aftægtsstuen indrettet som en vævestue. Birthe Jelle og andre ”væversker” har sat væven op, så publikum kan arbejde på et kludetæppe. Prøv! Hvis det kniber så kontakt Birthe Jelle, der arbejder med filtning.
Hvornår: onsdagene 14., 21. og 28. juli samt 4. august.

Ølbrygning:

I gamle dage hørte det til husmoderens faste gøremål at brygge øl. Alle kendte til malt og mæskning. Sådan er det ikke længere. Brygger Jørgen Sonne Kristensen demonstrerer sit mobile mikrobryggeri og fortæller, hvordan korn, vand, gær og humle bliver til gyldent øl. Farve og smag kan varieres i det uendelige. Bryggeren øser ud af sin viden og fortæller om ølbrygningens hemmeligheder. Måske får du selv lyst til at tage på bryggerkursus, så du kan lave hjemmebrygget øl.
Hvornår: lørdag den 24. juli fra kl. 10 til 16.


Aktørerne

Birthe Jelle, Anders Sørensensvej 2, 7884 Fur, Mobil 41 10 42 19.
Gunner Christensen, Hvirpgade 12, 7884 Fur, Mobil 40 37 04 87.
Jakob Vestergaard, Grønning Kirkevej 11, 7870 Roslev. Telefon 97 58 40 18.
Jørgen Sonne Kristensen, Debel 50, 7884 Fur. www. Mobilbryg.dk.
Jørgen Sørensen, Debildvej 4, Thorsø, 8500 Grenå. Mobil 20 49 31 92. 
Marie Halborg, Debildvej 4, Thorsø, 8500 Grenå. Mobil 20 49 31 92.
Søs Juul Hansen, Fædammevej 11, 7884 Fur. Mobil 29 90 77 81. 

Koordinator:

John Brinch Bertelsen, Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur. Telefon 97 59 34 11

Kalender

14/07 onsdag. Filtning og vævning.
16/07 fredag. Smedning, spinding og trædrejning.
17/07 lørdag. Smedning, spinding og trædrejning.
18/07 søndag. Smedning, spinding og trædrejning.
21/07 onsdag Filtning og vævning.
24/07 lørdag. Stenhugning, trædrejning og ølbrygning.
25/07 søndag. Stenhugning og trædrejning.
28/07 onsdag. Filtning og vævning.
31/07 lørdag Pilefletning og trædrejning.
01/08 søndag. Pilefletning og trædrejning.
04/08 onsdag. Filtning og vævning.

NB: Alle hverdage fra 28. juni til 13. august kan du også deltage i følgende aktiviteter:
Kl. 11.00 Rundvisning på Fur Museum.
Kl. 12.00 Vulkanudbrud på Fur Museum.
Kl. 13.00 Fossiljagt med start fra Bette Jenses Høj. 20 kr. pr. deltager. Børn gratis.

Fur Museums åbningstider og entre

Fra 19. juni til 30. august er der adgang fra kl. 10 til 17 alle ugens dage.
Entre for voksne: 50 kr. Børn og unge: Gratis.
Gratis adgang for medlemmer af Fur Museums Støtteforening.
Besøg også udstillingen ved Gammel Havn mellem Fur Havn og Fur Bryghus. Her er der fri adgang og åben døgnet rundt.

17.06.2010
www.furnyt.dk

 

Senest ændretOnsdag, 07 juli 2010 11:03

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen