Menu

Velkommen til Fur

  • Skrevet af 

Klokken er godt middag på Fur landingsbane. Det er en af de stille dage. Lufthavnsejer og lufthavnschef, der er en og samme person og hedder Poul Erik Haubo. Han er i gang med at lappe sin cykel, da FurNyts udsendte svinger ind på sin jernhest. Et svensk fly fra Gøteborg har meldt sin ankomst. Det syder i vandet i spanden. Hullet i slangen er lokaliseret

Klokken er godt middag på  Fur landingsbane.  Det er en af de stille dage. Lufthavnsejer og lufthavnschef, der er en og samme person og hedder Poul Erik Haubo. Han er i gang med at lappe sin cykel, da FurNyts udsendte svinger ind på sin jernhest. Et svensk fly fra Gøteborg har meldt sin ankomst. Det syder i vandet i spanden. Hullet i slangen er lokaliseret.

En svensker ved navn Lars Molin og hans 99-årige bedstemor har bestilt værelse på Fur Strand Hotel, der ud over ved lufthavnschefen ikke mere. Når limen er smurt på, skal den have lov at tørre, inden lappen sættes på. Det gælder om at have tålmodighed, ellers bliver resultatet ikke godt. Så er der en let brummen i luften. Et fly svinger ind over pladsen for at tage bestik af forholdene inden landingen. Vindposen hænger slapt ned, så der er frit valg om, det bliver en landing øst-vest eller omvendt. Piloten vælger den sidste. Samtidig finder lappen sin plads over hullet og dækket kan krænges på plads.

Imens taxier flyet på  plads ved siden af hangaren. Lufthavnschefen når lige at pumpe cyklen, inden han haster ud til gæsterne.

”Velkommen til Fur. Har I haft en bra tur?”

”Jo, den har været ganske bra”, lyder det tilbage. Derefter forlader piloten og hans passager flyet. Det er lidt besværligt, for der er ikke nogen trappe til flyet, som det kendes fra de store lufthavne, så landingsstellet må bruges som fodfæste.

Mens piloten får sikret flyet, får FurNyt mulighed for at snakke lidt med passageren, der er pilotens bedstemor. Sammen med sit barnebarn har hun besøgt 15 – 20 øer i de seneste år. Bornholm, Anholt, Ærø og flere andre danske øer har haft deres besøg, men også flere tyske. Hun fortæller, at hun hedder Brita Kruczera og er født i Riga i 1911. Men i 1917 skete der revolution i Rusland og bolsjevikkerne kom til magten. Derfor flygtede familien til Østrig.

Efter 2. Verdenskrig kom bolsjevikkerne også her.  Familien kom nemlig til at bo i den russiske zone. I 1952 flyttede familien til Sverige. I to år arbejdede hun i husholdningen, som hun siger, inden hun fik arbejde i et af de store varehuse.

Brita Kruczera fortæller, at hun altid har elsket at flyve. Den første tur gik til Rhodos. Den foregik med propelmaskine og turen tog otte timer.

Men nu glæder hun sig til at se Fur, men allermest glæder hun sig til at få noget varmt på hovedet, for vejret forekommer hende noget koldt på Fur.

Hvordan er de så kommet på at besøge Fur?  Jo, Fur står opført på en liste over øer, der har landingsbane, fortæller barnebarnet og viser en tegning af banen i en lille bog: Fur Landingsbane 600 meter lang og 20 meter bred.

Dermed er audiensen forbi med den 99-årige. Imellem tiden har lufthavnschefen smurt kæden på den udsendtes cykel. Den var noget rusten, og det kan en mand som er vant til at omgås materiel, der skal være tip top i orden ikke lade gå upåtalt hen. Dermed forsvandt også en mærkelig knasende lyd, der havde været på udturen.  Med det in mente forstår den udsendte pludselig, hvorfor har altid har holdt sig til befordringsmidler, der hører landjorden til.

15.06.2010
kpj

Til toppen