Menu

Åbent Hus på Fur Camping

  • Skrevet af 

2. pinsedag får furboere og andre venner af Furs eneste campingplads lejlighed til at sige velkommen til det nye forpagterpar på Fur Camping Brian Sørensen og Betina Bugge. Det sker ved en reception på campingpladsen, hvor der samtidig bliver mulighed for tage den renovering og ombygning i øjesyn, der er sket dette forår

2. pinsedag får furboere og andre venner af Furs eneste campingplads lejlighed til at sige velkommen til det nye forpagterpar på Fur Camping Brian Sørensen og Betina Bugge. Det sker ved en reception på campingpladsen, hvor der samtidig bliver mulighed for tage den renovering og ombygning i øjesyn, der er sket dette forår.

Brian og Betina kommer fra en plads som bestyrere af Ebeltoft Strand Camping, der imidlertid blev sat til salg af kommunen. Det fik dem til at reflektere på en annonce om en ledig forpagterstilling på Limfjordsøen Fur. Her kom de i konkurrence med fire andre ansøgere, men en enig bestyrelse indstillede dem som nummer ét.

Det er Fur Udviklingsselskab ApS, der ejer campingpladsen, der blev oprettet i 1963 af ægteparret Åse og Anders Andersen. Siden blev pladsen overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. I begyndelsen af 1990erne forpagtede Fur Udviklingsselskab pladsen af Skov- og Naturstyrelsen, for i 2006 at købe den af samme.

Campingpladsen har dette forår fået en stærkt tiltrængt ansigtsløftning. Etablering af solvarme, indretning af 90 m2 stor forpagterbolig, udskiftning af centralvarmekedel, ombygning af familiebaderum, så pladsen stadig har tre stjerner samt udskiftning af døre og vinduer.  Alt i alt en investering på omkring 1,5 million. 

Uden opbakning fra de to store fonde på Fur, Fuur Sparekasses Erhvervsfond og Foreningen Fur Brand, havde projektet ikke kunne lade sig gøre. Lokal opbakning er nemlig en forudsætning, når der sendes ansøgninger til fonde uden for lokalområdet.  Med den lokale opbakning i ryggen lykkes det at få Småøernes Aktionsgruppe, der råder over midler fra EU og Fødevareministeriet til at indstille, at dele af projektet fik en 50 % støtte med EU midler.

18.05.2010
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen