Menu

Teater på Fur Friskole - se video

Teater på Fur Friskole - se video

Eleverne på Fur friskole har i de sidste 14 dage arbejdet med teater. Friskolen startede som bekendt sidste sommer og teater og musik er to af de områder, som skolen lægger særlig vægt på.

Forberedelserne har været mange. Først og fremmest skulle stykket skrives og siden instrueres. Begge dele har skolens leder, Bente Kæseler stået for. Hun har lagt de overordene rammer, og eleverne har været med til at lave replikkerne.

Det har været rigtig sjovt, fortæller hun. Friskolens 30 elever har virkelig været opfindsomme, når det gjaldt om at finde på, hvem og hvad, der  besøger Fur   

Årets stykke fik to gennemgående figurer. Nemlig et midaldrende ægtepar, den altid lænestolssiddende Verner og hans rengøringsivrige kone Vera, der holder et våget øje med alt, hvad der anløber Fur Havn. Både Dronning Margrethe, rockere, kendisser og sågar Barnaby og Jones, når at besøge Fur i lille time stykket varer.

Der skulle også males kuliser, laves kostumer og sættes musik til. De to første ting stod lærerne Nanna Johannesen og Carina Christensen for sammen med eleverne, men musiklærer Ivan Johansen fik sat et velspillende orkester sammen, der spillede mellem numrene på scenen. Helle gymnastiksalen skulle også mørklægges, da de mindste i SFOen lavede mørkteater.

Torsdag klokken 10 i sidste uge var dagen så kommet, hvor dørene kunne slås op for publikum. Omkring 150 elever fra Selde Skole, Ørting Friskole og Rødding Friskole tog turen til Fur, for at se, hvad eleverne her formåede at stille på benene.

Så mens elevene udefra var på vej til Fur, var eleverne her travlt beskæftiget med at sminke hinanden. Nogle kom til at ligne 60 årige, andre blev kongelige og atter andre rockere, som kunne sætte en skræk i enhver.

Stykket varede en lille time, og undervej lød der mange klapsalver. Flere af øens beboere var kommet til. Blandt andet Elisabeth Christensen, der med sine 98 år er øens ældste. Hun havde taget turen fra ældrecenteret på sin el-scooter.

Efter forestillingen var der kaffe og boller. Og så fik eleverne fri til klokken 17. om eftermiddagen, hvor de igen skulle møde. For om aftenen var der forestilling for forældre og andre interesserede på øen. Se videoen fra denne.

Fur Friskole er meget taknemlig for hele den opbakning, der har været til projektet.

Se video: https://youtu.be/k4AbR83l53Q


Til toppen