Menu
I dag
Vis kommende begivenheder
Foregående måned Foregående dag
Næste dag Næste måned
Download som iCal-fil
Kulturminister Mette Bock (LA) besøger Fur
Mandag, 22. April 2019, 10:30 - 11:30
Hits : 59
af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kontakt .

Det besøg kommer af Mette Bocks personlige initiativ. Da hun gennem Skive Folkeblad erfarede, at Skive Kommunes grønne råd ville invitere hende til Fur for at vise hende Bette Jenses Hyw, tog hun via et læserbrev i Skive Folkeblad imod, inden invitationen var ankommet til hendes bord.

Mette Bock ankommer til Fur 2. påskedag klokken 10.30, og hun har sat en time af til besøget.

Baggrunden er den efterhånden langvarige debat om et gelænder eller ikke et gelænder på trappen på Bette Jenses Hyw. Slots- og Kulturstyrelsen, som Mette Bock er chef for, har to gange givet Skive Kommune påbud om at fjerne gelændere på højen. Det seneste opsatte furboere i juli 2017, fordi de ønsker, at også gangbesværede får mulighed for at komme sikkert op på højen, som er Furs højeste sted. Slots- og Kulturstyrelsen mener, et gelænder skæmmer det fredede fortidsminde, gravhøjen er. Furboere mener gelænder og trappe beskytter højen mod slid og gør den store færdsel på den sikker. Kritik er haglet ned over Slots- og Kulturstyrelsen, som Mette Bock helt ud har stået på mål for. »Står man og ser på gravhøjen på afstand, er gelænderet fuldstændig fremmed for højens udseende, mens trappen flugter med højens form og dermed ikke skæmmer,« skrev Mette Bock i et debatindlæg i Skive Folkeblad i februar. Hun lagde i indlægget blandt andet vægt på, at »hverken selvtægt eller skæmmende indgreb i vores kulturarv bidrager positivt til vores samfund.« Med selvtægten henviste hun til Furs »gelænderbande«, der satte det seneste gelænder op i juli 2017, selv om banden vidste, det var ulovligt.

Mette Bock skal under besøget på Fur 2. påskedag vises rundt af Jens Peder Hedevang (V), medlem af Skive Byråd og formand for Skive Kommunes grønne råd, og John Brinch Bertelsen, furbo og arkæolog.

Kilde: Skive Folkeblad 15-04-2019

Sted Bette Jenses Hyw