Sommeren er forbi, og dagene bliver kortere
- Skrevet af Anette Dalsgaard
Sommeren er forbi, og dagene bliver kortere. Alligevel er der stadig gode grunde til at tage til Fur – især når lokale kræfter og Breum Turist går sammen om at åbne dørene udenfor sæson.
Breum Turist havde arrangeret turen for en god samarbejdspartner, og en hel busfuld gæster var med denne dag. Turen gav deltagerne mulighed for at møde to dygtige iværksættere, der viser, hvad Fur kan, når tempoet er roligere, og der er tid til fordybelse – og til at smage på øen.
Biavler Villy Svinth var guide på hele busturen rundt på Fur, hvor han bandt oplevelserne sammen med fortællinger, anekdoter og masser af jysk lune.
Første stop var hos Villy Svinth på Fur Bigård. Her kom gæsterne tæt på bistaderne, hørte om biernes arbejde og fik lov til at smage på flere forskellige slags honning. Honningen har gennem årene sikret Villy flere guldmedaljer og andre flotte præmier.
Villy fortalte også om sin egen vej i livet: En hård skolegang, hvor han aldrig rigtig fandt sig til rette, endte med, at skoletasken røg i havnen, og han som 13-årig stak til søs. Senere blev han uddannet styrmand og sejlede i mange år, før han vendte hjem til Limfjorden og blev overfartsleder på Furfærgerne. I dag er det bierne, øen og gæsterne, der fylder hverdagen på Fur Bigård – og livshistorien, krydret med tør humor, kan mærkes, når han fortæller.
Derefter gik turen til Jonas Wisbech Wange fra Langesgaard Cider. Jonas og familien er flyttet fra 4. sal i Valby til “Verdens Ende” på Fur, og på Langesgaard – deres familiegård – laver han sammen med sin far deres cider. Ved siden af arbejdet med cideren er Jonas uddannet journalist, og i disse dage lægger han sidste hånd på en bogudgivelse, som har været længe undervejs.
Her viste Jonas rundt og fortalte om arbejdet med æblerne, og der blev naturligvis skænket smagsprøver på de forskellige cider-typer. Æblerne kommer fra overskudshaver rundt på øen, så frugt, der ellers kunne være gået til spilde, bliver til kvalitetscider – et enkelt og meget konkret eksempel på lokal bæredygtighed.
Undervejs blev der også fortalt om Furs særlige moler, øens historie og baggrunden for, at Fur nu er kommet på Verdensarvslisten.
Turen viste tydeligt, at Fur ikke lukker ned, når sommeren er ovre. Øen kan stadig noget helt særligt i november, når iværksætterne stiller op, der bliver delt rundhåndet ud af både historier og smagsprøver, og når Breum Turist binder det hele sammen i et godt samarbejde. Fur udenfor sæson er færre mennesker, mere nærvær – og oplevelser, der sætter sig.

Dagen blev afsluttet med en dejlig 2 retters menu på Breum Landevejsko.
Skrevet af Anette