Menu

Mød ordnecentralen i Fur Forsamlingshus 

Mød ordnecentralen i Fur Forsamlingshus

Den 11. oktober 2026 er der fællesskabsdag i Fur Forsamlingshus. Hele 24 foreninger og fællesskaber deltager i formiddagens markedsplads. En af standene er bemandet af Ordnecentral Fur. 

Og Ordnecentral Fur har en opfordring: Hvis du har noget, der er gået i stykker, så tag det med i forsamlingshuset den 11. Elektronik, køkkengrej, håndværktøj og andre brugsting til hus og have. Vi ser på det hele. Normalt har Ordnecentral Fur værksted på Stisagervej 2, men den 11. oktober laver vi en arbejdende stand i forsamlingshuset. Og skulle der være noget, som de ikke kan klare på selve dagen, så tager de det med til værkstedet på Stisagervej. 

Den opfordring mindede skribenten til denne artikel om, at han har en genstand, som skal med. Det er en ting, som vil gøre, at Ordnecentral Fur vil forbedre den Repair Cafe danmarksrekord, som de allerede er indehaver af. 

Ordnecentral Fur har genoplivet forbavsende mange ting, der ellers var dømt til kassation. Så tag noget med, når du kommer til Fællesskabsdag i Fur Forsamlingshus den 11. oktober. Og vil du vide mere om Ordnecentral Fur, så er du velkommen til at kontakte Otto Vester på 20 90 98 77 eller Poul Kjærgaard på 29 63 64 74. 

Markedspladsen begynder kl. 10.00. Der er kaffe og rundstykker til alle besøgende.   

Kl. 12-13 ryddes salen og der er frokost med sandwich, øl og vand. Send gerne en sms til Birgit Ladefoged på tlf.: 3033 9435 med forhåndstilmelding til frokosten, så der er mad til alle. 

Deltag også i eftermiddagens spændende debat, udtrækning af en præmie og afslutning med kaffe, kage og en sang.  

Se hele programmet på FurNyt.dk 

Til toppen