Menu

Fur Læseforening er nedlagt

Fur Læseforening er nedlagt

Fur Læseforening

Den 22. februar 2023 blev Fur Læseforening nedlagt på den ordinære generalforsamling. Tiden var løbet fra Furs ældste forening. Nedenfor kan du læse portrættet af den forening, der var engang.

Foreningens formål var at give alle på Fur mulighed for at låne bøger og lydbøger.

Fur Læseforening blev i 1870 oprettet af fremsynede furboer, som ønskede at fremme læselysten på Fur. De sidste mange årtier blev foreningen drevet med ulønnede kræfter, kontingenter og velvillig støtte fra lokale fonde. Læseforeningens bogudlån var tænkt som et supplement til Skive Kommunes bogbus, der kom til Fur en gang ugentlig.

Fur Læseforening henvendte sig til alle, hvad enten man var fastboende, sommerhusejer eller feriegæst.
Bogudlånet havde til huse på Fur Ældrecenter på Tingagervej, hvor glasstuen velvilligt var stillet til rådighed.
Den ugentlige åbningstid var tirsdag og torsdag fra kl. 16 til 18.
Bogudlånet var stedet, hvor man mødtes og udvekslede tanker omkring litteratur og meget andet.
Der var altid kaffe/te på kanden og saftevand.

Fur Læseforening tilbød:
- udlån af omkring 6000 bind, der årligt blev fornyet med 40-50 bøger.
- at der blev købt nye og aktuelle bøger, som ellers kunne være svære at låne andre steder.
- at der var frivillig afleveringsdato, ingen faste tider og ingen bøder.
- at bøger blev bragt ud, hvis man ikke selv havde mulighed for at komme i bogudlånet.
- at hjemlåne lydbøger fra Skive Bibliotek.

Husk: Send en venlig tanke til Karen Margrethe (Gette) der i flere årtier altid har været klar til at hjælpe. Med sit store kendskab til lånerne var hun i stand til at give individuel vejledning, så man lige netop kom hjem med den gode bog. Tak for indsatsen.

Kontingent:
Det kostede 100 kr. årligt at være medlem af Fur Læseforening. Der kunne betales via pengeinstitut, over giro eller i bogudlånet.

Foreningens sidste bestyrelse bestod af:

Formand: Birte Vester. Tlf: 23 96 16 24. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kasserer: Gertrud Sørensen Tlf: 21 90 57 69   Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
         
Sekretær:  Randi Winther  Tlf: 42 55 49 79     Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
                               
Best. medlem: Elin Krabbe Poulsen. Tlf: 96 83 30 00. E- mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Dette foreningsportræt er skrevet af John Brinch Bertelsen og senest revideret 22/02 2023.

Senest ændretOnsdag, 01 marts 2023 12:46

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen