Udstilling i Karolines hus

I juni måned har Karolines Hus udstillinger med værker af Ingolf Steffensen og Ole Vedby.

Ingolf Steffensen

I 1970´erne blev Danmark nærmest overrendt af én bestemt slags skulpturer. Det drejede sig om store blankpolerede skulpturer i rustfrit stål, abstrakte, modernistiske og elegante med et geometrisk forenklet formsprog.

Man skal ikke kigge længe på Ingolf Steffensens skulpturer for at se, at de signalerer noget helt andet.
Ser man f.eks. på ”Sejl” lægger man straks mærke til, at den ikke er blankpoleret. Ved at opvarme stålet ved forskellige temperaturer opnår Ingolf Steffensen varierende farvenuancer. Jo højere temperatur, des mørkere farve. Derudover bemaler Ingolf stålet med lakfarver, noget, han har eksperimenteret med i årevis, og, for denne skulpturs vedkommende, tilføjet sort PE plast. Resultatet: en stramt opbygget skulptur med et afvekslende farvespil og en dialog mellem to forskellige materialer.

Med ”Kærlighed” er vi kommet yderligere væk fra den modernistiske skulptur. Ingolf Steffensen har plads til kærlighed. De to runde former – det er fristende at sige bryster – er dækket af et mosaikagtigt mønster, der leder tankerne hen på såvel kunsthåndværk fra bronze- og jernalderen som på de guldmalede mønstre i Gustav Klimts malerier. Farvespillet er her endnu mere overvældende: sølv, sort og guld, og sammen med de bløde, runde og organiske former giver det hele en overvældende følelse af, ja netop, kærlighed.

Det samme kan siges om ”Brun kvinde”, der med sin vaginalignende form signalerer frugtbarhed og forplantning og i endnu højere grad end ”Kærlighed” trækker tråde tilbage til fortidens rituelle kunst.

Ingolf Steffensen er ikke kun interesseret i formen. Han har også en historie, han vil fortælle og nogle følelser, han vil vise. Store følelser, der handler om krig og kærlighed, glæde og sorg, liv og død.

Landmaleren Ole Vedby

Ole Vedby er medlem af gruppen "Landmalerne", der også tæller Thomas Elmsted, Hans Peter Hansen, Kurt Servé, Keld Nielsen, Jørgen Hinke, Peter Bork-Johansen og Mogens Sjøgaard.

Han er uddannet på det Det Fynske Kunstakademi i 1987 og har solgt sine malerier lige siden.

Ole Vedby er maler med speciale i landskaber - eller kort og godt landskabsmaler.
- Det er nordiske landskaber, der siger mig mest. Den måde, lyset kan stå på, og den måde, vejret skifter, fortæller han.
- Jeg kan nok bedst lide, når vejret har lidt "temperament", når det rusker og bliver lidt vildt.

Han er dybest set enig i, at folk i stedet for at købe landskabsmalerier selv kan gå ud og opleve naturen.
- Men når folk køber et af mine billeder, så er det min fortolkning, de køber, forklarer han.

Ole Vedby, er hver dag ude at forevige naturen med sin pensel eller sit kridt.
Mens han trækker af sted med sin cykelvogn fyldt med malergrej, skiller han konsekvent de dårlige motiver fra de gode.

- en af de ting, der kan afsløre et dårligt maleri er, hvis farverne ikke er i orden. Det samme gælder linjerne i maleriet, tilføjer han.

Ole Vedby studerer udsigten lidt, før han beslutter sig for at male rapsmarken og de blå træer.

Inden vi skilles, viser han et stort rødt maleri frem. Det er et portræt af ham selv, hvor djævlen i den ene side forsøger at overtale ham til at male det, som folk vil købe, mens en engel opfordrer til at bevare den kunstneriske integritet.

Billedet hænger foran Volvoen i carporten, til konstant påmindelse om, hvorfor han for 30 år siden blev kunstner.