Højskoledag på Fur
- Skrevet af Knud Peder Jensen
Lørdag den 30. september blev højskoledagen på Fur afholdt for 14. gang.
I år var det fælles tema ”Menneske og Natur”. I gamle dage var målet menneskets overvindelse af naturen, så den vilde natur kunne kultiveres og gøres nyttig til landbrugsjord. I dag er det afløst af kampen for at bevare og beskytte naturen, samtidig med, at det moderne mennesker lever et liv, hvor der blive stadig større afstand til en levevis i pagt med naturen.
Den første der forholdt sig til emnet var filosof og forfatter Thomas Telving, der holdt et tankevækkende foredrag om en verden, hvor brugen af kunstig intelligens kun lige er begyndt. En verden hvor flere og flere opgaven blandt andet på plejehjem og sygehuse vil blive overtaget af robotter.
Næste foredragsholder var Sørens Hermansen fra Samsø. Her han har været tovholder for en bæredygtig omstilling af Samsø. Han fortalte om, hvordan det havde været muligt for samsingerne at skabe et fællesskab, der overvinde de kræfter, der splitter samfund for i stedet at bidrage til at løse klimakrisen.
Sidste foredragsholder var Dagmar Marie Jensen. Hun er opvokser på Fur og havde sin debut som foredragsholder. Med baggrund i en afgangsopgave fra gymnasiet fortalte hun om amerikaneren Chris McCandles, der søgte at finde meningen med livet ved at flytte alene ud i naturen og nærmest gå i et med den. Forsøget endte med at koste Chis livet.
Derefter stod Peter-Spillemand-Thomsen og Barbara Tholozan for at slutte dagen ved sammen at dykke ned i Jeppe Aakjærs forhold til ”Mennesker og Natur”. Det gjorde de virkelig godt. Så 17.05 kunne vi sige "tak for i dag og på gensyn næste år".
Der var ca. 90 deltager til årets højskoledag.
kpj
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen