Menu

Årsberetning 2010 - Foreningen FurNyt

  • Skrevet af 

Årsberetning 2010

 

Årsberetning 2010

Foreningen FurNyt

 

Den 24. marts 2010 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Foreningen FurNyt. Bestyrelsens beretning og årsregnskabet godkendtes. På det efterfølgende bestyrelsesmøde den 13. april konstituerede bestyrelsen sig som følger:

Formand Søren Bro: Telefon 97 59 33 44. E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Næstformand Dorte Christensen: Telefon 97 59 35 38. E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Anne Marie Hansen: Telefon 97 59 38 16. E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ea Svendsen: Telefon 24 20 78 54 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Knud Erik Lykke: Telefon 97 59 33 68. E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Olly Ekstrand: Telefon 28 78 39 04 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Efteråret 2010 trak Ea Svendsen sig fra bestyrelsen og overlod pladsen til Lene Sørensen

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Bestyrelsen udpegede Stefan Frøkjær Jensen og John Brinch Bertelsen til styregruppen, der står for hjemmesidens daglige drift og fungerer som bestyrelsens sekretær. Knud Peder Jensen fortsatte som journalist og Jesper Schrøder som webmaster. Kirsten Scheel har stået for bogholderiet og Arne Lykke Sørensen har revideret regnskabet.

 

Den 5. januar 2010 kom den nye version 2 af FurNyt for første gang på nettet. En levende hjemmeside skal være i konstant forandring, for at kunne følge med tiden, de tekniske muligheder og behovene. I løbet af 2010 er der derfor allerede sket flere ændringer af forsiden og forbedringer af hjemmesidens funktionalitet. FurNyt har så høj grad af fornyelse, fordi der afholdes et månedligt redaktionsmøde mellem styregruppe, webmaster og journalist.

 

Bestyrelsen godkendte en plan til opgradering af hjemmesiden, som styregruppen forhandlede med projekt Branding Fur. Det resulterede i, at FurNyt i løbet af 2010 fik en række nye funktioner og menupunkter. Blandt resultaterne skal nævnes:

 

Menupunktet "Flyt til Fur", der rummer en række undermenuer med oplysninger, som er relevante for potentielle tilflyttere.

 

Menupunkterne "Branding Fur" og "Innovation Fur". Her kan man læse om de to store projekter, der gerne skulle øge antallet af tilflyttere og gøre Fur til rollemodel inden for energi og IT.

 

Nyhedsbreve. FurNyt har påtaget sig arbejdet med at lave og udsende nyhedsbreve til de ca. 700 feriegæster, der har oplyst e-mailadresser for at kunne få løbende information om, hvad der sker på Fur.

 

Markedsføring. FurNyt har fået fremstillet 10.000 postkort. De er givet til øens gæster for at minde dem om Fur og www. FurNyt.dk. 

 

Udgifterne til disse fornyelser blev dækket af et ekstraordinært tilskud fra projekt Branding Fur. Samarbejdet mellem FurNyt og Branding Fur forventes at fortsætte i 2011. John Bertelsen sidder i Branding Furs styregruppe som repræsentant for FurNyt.

 

Den 26. Maj blev der på Fur Skole afholdt et kursus for medlemmerne. Stefan Frøkjær-Jensen underviste i brugen af FurNyts kalender. Hele 12 foreninger deltog. Flere gange i løbet af året blev der mindet om, hvor vigtigt det er, at alle arrangementer og møder lægges ind på FurNyt. Kalenderen på FurNyt skal afspejle, at Fur er et meget dynamisk samfund med et usædvanligt højt aktivitetsniveau.

 

I løbet af 2010 er enkelte firmaers medlemskab ophørt grundet virksomhedslukning. Til gengæld har endnu flere nye virksomheder og foreninger meldt sig ind i FurNyt. Medlemskredsen er øget fra 60 til 68. Det er det største antal nogensinde. Et meget flot resultat.

 

Regnskabet udviser en omsætning på kr. 136.950,-, omkostninger inkl. lønninger udgør kr. 116.173, således at vi slutter med et rimeligt tilfredsstillende overskud på kr. 20.777,-. Status balancerer med kr. 42.300,- og heraf udgør egenkapitalen kr. 35.576,-. Det godkendte, revisorpåtegnede årsregnskab kan ses i sin helhed på www. FurNyt.dk

 

Brugen af FurNyt lå i 2010 på 23-24.000 læste sider pr. måned.   Tallene har været meget stabile måned for måned uden de store udsving. Samlet set afspejler året en stabil drift og et meget konstant brugertal.

 

Vi vil i den kommende tid arbejde for at fortsætte denne positive udvikling. I 2011 vil der blive afholdt endnu et kursus i brugen af FurNyts kalenderfunktion. Der vil blive samarbejdet med Branding Fur og sidst, men ikke mindst: der vil blive samarbejdet med den medlemskreds, der bærer FurNyt.

 

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne benytte lejligheden til at rette en stor tak til firmaer, foreninger, institutioner og sponsorer for deres medvirken til opretholdelsen af hjemmesiden FurNyt. Uden jeres engagement ville det ikke være muligt.

Der skal også lyden en stor tak til vore medarbejdere, Jesper Schrøder, Knud Peder Jensen, John Bertelsen og Stefan Frøkjær Jensen, også en stor tak til vores kasserer Kirsten Scheel og vores revisor Arne Lykke-Sørensen. Tak til alle for vel udført arbejde og et stort engagement.

Sidst men ikke mindst vil jeg også rette en stor tak til mine bestyrelseskollegaer for jeres engagement i bestyrelsesarbejdet, så vi alle i samarbejde når frem til et godt resultat til gavn for Fur og furboerne.

 

På vegne af bestyrelsen for Foreningen FurNytj

Formand Søren Bro

Godkendt på den ordinære generalforsamling 29/03 2011

 

 

 

 

Senest ændretLørdag, 06 juni 2015 12:19

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen