|
Duddines Vævestue e-mail |
Duddines Vævestue og Museum.Duddines Vævestue er et alsidigt sted for hobby og håndarbejdsfolk. Butikken fungerer som både museum og et åbent tekstilværksted. I den ombyggede staldlænge står 20 væve, der spænder i tid lige fra en 1500-tals væv til 2000 tallets computerstyrede væv. Ud over vævene er butikken fyldt med garn, hobbyartikler, kunsthåndværk, strikmodeller og ikke mindst et utal af forskellige hatte. Her kan man gå på god gammeldags opdagelse og finde ting til for eksempel en gave eller til at købe med hjem. Butikken har da også fået tilnavnet ”Aladdins hule”. Ønsker nogle at leje sig ind på en væv for kortere eller længere tid, kan det også lade sig gøre, men kun i sommerhalvåret. I vinterhalvåret afholdes vævekursus og workshops omkring forskellige håndarbejdsteknikker. I det hele taget vil Duddines Vævestue gerne hjælpe folk. ”Hvis nogle for eksempel gerne vil se nålefiltning, så viser jeg dem det!”, siger Lene og føjer til: ”Det meste spændende er at råde og vejlede folk”. Duddines Vævestue har solgt strikdesign til bl.a. ”Håndarbejdets Fremme”. Mange af mønstrene er inspireret af moler og fossiler. Således har Duddines Vævestue på det seneste lavet et Fur håndklæde og en Fur trøje, begge inspireret af askelagene i øens moler. Traditionelt er håndarbejdets folk mest kvinder, men derfor skal mændene ikke føle sig ladt i stikken ved et besøg hos Duddine. Hendes bedre halvdel Duddi har nemlig en samling på ikke mindre end 30 veteran traktorer. ”Og dem er mændene velkomne til at gå ud og ”klappe””, sige Duddine og ler. Åbningstider01.05 - 30.09 fra tirsdag til søndag kl. 11.00 - 18.00 |
|







