Foreningen har til formål at drive hjemmesiden www. FurNyt.dk. Foreningens medlemmer består af de firmaer, institutioner, fonde og foreninger, der har portrætter, links eller logo på hjemmesiden. Medlemmerne får også brugeradgang til kalenderfunktioner, køb og salg m.m. Betingelsen for at man kan blive optaget er, at firmaet, institutionen, fonden eller foreningen virker på Fur.
Hjemmesidens formål er at være Furs fælles udstillingsvindue, der viser alt, hvad der er på øen og alt, hvad der sker. Målgruppen er både furboer og udefrakommende. Formålet er at højne informationsniveauet og at øge antallet af besøgende og bosættere.
Hjemmesiden www. FurNyt.dk blev etableret i 2006, som en arbejdsgruppe under Fur Sogneforening. For at sikre hjemmesidens fortsatte drift, da etableringstilskuddene ophørte, overgik hjemmesiden i 2009 til en selvstændig forening. I dag udgør medlemskredsen hjemmesidens økonomiske fundament.
På den årlige generalforsamling, der afholdes inden udgangen af marts, vælges den bestyrelse, der træffer de overordnede principielle beslutninger. Bestyrelsen udpeger en styregruppe, der fungerer som bestyrelsens sekretær og forestår hjemmesidens daglige drift. Styregruppen ansætter en journalist og en webmaster og holder minimum 6 årlige redaktionelle møder.
Foreningens vedtægter kan læses nederst.
Læs mere om FurNyt på FurNyt
Mindeord over Karl Erik Ravn 2007 01 26
44 firmaer bag FurNyt 2008 06 10
Hjemmesiden FurNyt bliver til en selvstændig forening 2009 02 11
Referat af stiftende generalforsamling for Foreningen FurNyt 2009 03 03
Furs fonde flytter FurNyt 2009 06 22
Hvor mange bruger egentlig FurNyt.dk - 2011 01
Følg opfordringen. Brug FurNyts kalender ! - 2011.01
Kontingent
Det årlige medlemskab koster:
Sponsor m. logofelt 5.000 kr.
Firmaer 1.500 kr.
Institutioner 1.500 kr.
Fonde 1.500 kr.
Foreninger 250 kr.
Bestyrelsen består af
Formand Søren Bro: Telefon 97 59 33 44 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Lene Sørensen: Telefon 75 68 90 57 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Anne Marie Hansen: Telefon 97 59 38 16 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Betina Bugge: Telefon 97 59 33 33 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Knud Erik Lykke: Telefon 97 59 33 68 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Olly Ekstrand: Telefon 28 78 39 04 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Bestyrelsen har udpeget denne styregruppe, der står for hjemmesidens daglige drift:
John Brinch Bertelsen: Telefon 99 15 69 33 eller 97 59 35 76 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Stefan Frøkjær-Jensen: Telefon 99 15 60 90 eller 97 59 38 79 - E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Vedtægter
for
Foreningen FurNyt
§ 1. Navn og hjemsted:
§ 1 stk. 1. Foreningen FurNyt er hjemmehørende på Limfjordsøen Fur i Skive Kommune.
§ 2. Formål:
§ 2 stk. 1. Foreningens formål er at drive en fælles hjemmeside for Limfjordsøen Fur.
§ 2 stk. 2. Hjemmesiden, der skal henvende sig til både furboer og udefrakommende, skal vise den mangfoldighed af muligheder, der findes, når man bor på Fur eller besøger øen.
§ 3. Medlemskab:
§ 3 stk. 1. Virksomheder og institutioner, fonde og foreninger samt sammenslutninger og enkeltpersoner, der yder et økonomisk bidrag til FurNyt, udgør foreningens medlemskreds.
§ 4. Ordinær generalforsamling:
§ 4 stk. 1. Hvert år inden udgangen af marts afholdes foreningens ordinære generalforsamling med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Godkendelse af indkaldelse og dagsorden.
3. Fremlæggelse og godkendelse af årsberetning.
4. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg til bestyrelsen.
7. Valg af revisor.
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt.
§ 4 stk. 2. Generalforsamlingen skal indkaldes på www. FurNyt.dk med mindst 8 dages varsel.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling:
§ 5 stk. 1. Hvis 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer det, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling, der skal indkaldes med mindst 8 dages varsel.
§ 5 stk. 2. Bestyrelsen kan med mindst 8 dages varsel indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
§ 6. Bestyrelsens sammensætning:
§ 6 stk. 1. Bestyrelsen består af 6 medlemmer.
§ 6 stk. 2. Det tilstræbes, at bestyrelsen sammensættes med faste pladser, der fordeles som følger: Hovedsponsorerne udpeger 1 medlem, fondene 1 medlem, foreningerne/sammenslutningerne 1 medlem, institutionerne 1 medlem, virksomhederne 1 medlem og Fur Sogneforening 1 medlem.
§ 6 stk. 3. På ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer + 1 suppleant. På lige år vælges 3 medlemmer + 1 suppleant. Alle vælges for 2 år.
§ 7. Bestyrelsens opgaver:
§ 7 stk. 1. Bestyrelsen formulerer foreningens overordnede politik og udpeger en styregruppe, der forestår foreningens daglige drift.
§ 7 stk. 2. Det er bestyrelsens ansvar, at der indkaldes til generalforsamling, udarbejdes årsrapport, revideret årsregnskab og forslag til kontingent.
§ 7 stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand på det førstkommende møde efter en generalforsamling.
§ 7 stk. 4. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.
§ 7 stk. 5. Hvis blot ét bestyrelsesmedlem begærer det, skal der afholdes skriftlig afstemning.
§ 7 stk. 6. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved eventuel stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 7 stk. 7. Bestyrelsen er ikke beslutningsdygtig, hvis mere end 2 af bestyrelsesmedlemmerne er fraværende.
§ 7 stk. 8. Bestyrelsen kan meddele prokura.
§ 8. Styregruppens opgaver:
§ 8 stk. 1. Den af bestyrelsen udpegede styregruppe består af mindst 2 og højst 3 personer.
§ 8 stk. 2. Styregruppen forestår foreningens daglige drift og ansætter medarbejdere.
§ 8 stk. 3. Det påhviler styregruppen, at der afholdes redaktionelle møder minimum 6 gange årligt.
§ 8 stk. 4. Styregruppen fungerer som bestyrelsens sekretær og er som sådan pligtig til at deltage i bestyrelsesmøderne
§ 9. Vedtægtsændringer:
§ 9 stk. 1. Vedtægtsændringer gennemføres med simpelt flertal på en lovligt varslet generalforsamling. Forslaget skal offentliggøres sammen med indkaldelsen.
§ 10. Ophør:
§ 10 stk. 1. Foreningen kan nedlægges, hvis et forslag herom vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.
§ 10 stk. 2. Der skal være mindst 14 dage mellem de 2 generalforsamlinger, og indkaldelse skal ske skriftligt til de enkelte medlemmer med mindst 8 dages varsel.
§ 10 stk. 3. På den første generalforsamling skal forslaget om nedlæggelse opnå et flertal svarende til mindst 2/3 af foreningens medlemmer.
§ 10 stk. 4. På den anden generalforsamling skal forslaget blot opnå simpelt flertal blandt de fremmødte.
§ 10 stk. 5. Ved foreningens nedlæggelse skal en eventuel formue overdrages til de almennyttige fonde på Fur.
Vedtægterne, der blev godkendt på foreningens stiftende generalforsamling den 24. februar 2009, underskrives hermed den 16/03 2009:
Knud Erik Lykke
Udpeget af fondene
Olly Ekstrand
Udpeget af foreningerne
Kathrine Søgaard
Udpeget af Fur Sogneforening
Søren Bro
Udpeget af hovedsponsorerne
Anne Marie Hansen
Udpeget af institutionerne
Ea Svendsen
Udpeget af virksomhederne


