Fur Sogneforening er øens officielle repræsentant, når Furs interesser skal varetages udadtil. Det er således Sogneforeningen, der udpeger en person til at repræsentere Fur i ”Sammenslutning af de danske småøer”, ligesom Sogneforeningen udpeger to repræsentanter til kommunens ø-udvalg.
Forhistorien
Den 7. november 1974 var der indkaldt til generalforsamling i Fur Forsamlingshus. Her besluttedes at sælge forsamlingshuset til kommunen. På mødet blev bestyrelsen opfordret til i stedet at oprette en borgerforening. Allerede den 19. november samme år blev der holdt stiftende generalforsamling på Fur Kro, og den nye borgerforening fik navnet Fur Sogneforening.
Foreningens hovedformål er ”at fremme ethvert initiativ, der kan gavne Fur og dens beboere”. Og med dette som ledetråd har foreningen fungeret nu i godt 30 år. Ved vedtægtsændringerne, som blev vedtaget d.14. november 2003, blev det bestemt, at også folk med tilknytning til Fur som for eksempel sommerhusejere kan blive medlem.
Opgaverne
En af Sogneforeningens mange vigtige opgaver er at udpege to medlemmer til ø-udvalget, hvor Skive kommune udpeger udvalgets øvrige medlemmer. Udvalget tager sig blandt andet af spørgsmål vedrørende færgefart, billetpriser m.m.
Et andet vigtigt forum er ”Sammenslutningen af de danske småøer”, som i dag tæller 27 medlemmer. Ø-sammenslutningen varetager småøernes interesser over for Folketinget.
Som regel er det Sogneforeningen som står for afholdelse af store borgermøder, hvor der deltager repræsentanter fra kommunen, amtet eller staten.
En anden vigtig opgave er at være kontaktled mellem iværksættere, myndigheder og fonde, når der skal søges midler til projekter. For eksempel etableredes FurNyt.dk af en arbejdsgruppe under sogneforeningen. Det er også sogneforeningen, der står for Fur Ø Arena og projektet Branding Fur. Støt op om sogneforeningen og vær med til at styrke udviklingen på Fur.
Kontingent;
Det koster kr. 75,- for enlige og for familier kr. 150,-
Bestyrelsen 2011 består af;
Holger Lundgaard valgt 2009 på valg 2012
Birgit Ladefoged valgt 2009 på valg 2012
Dorte Christensen valgt 2010 på valg 2013
Hans Jeppesen valgt 2010 på valg 2013
Betina Bugge valgt 2011 på valg 2014
Per Arne Teilgård valgt 2011 på valg 2014
Suppleanter er;
Erik Madsen valgt 2009 på valg 2012
Kathrine Søgaard valgt 2010 på valg 2013
Arne Christensen valgt 2011 på valg 2014
Revisor;
Niels Sohn valgt 2010 på valg 2012
Anne Lise Nielsen valgt 2011 på valg 2013
Vi har vedtaget at de forskellige bestyrelses medlemmer har et eller to ansvarsområde.
Det er en ny arbejdsform som er valgt for at lette lidt på formandens arbejde.
Formand Holger Lundgaard, Sundevej 35 - t. 97 59 32 19
Næstformand Dorte Christensen
Sekretær Birgit Ladefoged
Kasser Kirsten Scheel, udpeget af bestyrelsen.
Ø-udvalget Hans Jeppesen og Holger Lundgaard
Sammenslutningen af Danske småøer Per Arne Teilgård
Branding Fur Hans Jeppesen
Innovation Fur Hans Jeppesen og Kurt Kæseler, udpeget af bestyrelsen.
FFF Betina Bugge og Birgit Ladefoged
Landsbyudvalget kreds 6 Dorte Christensen
Furnyt Betina Bugge
Sparekasse Fondene Kathrine Søgaard, udpeget af bestyrelsen.
Styregruppen/renovering af Branden Hans Jeppesen og Holger Lundgaard
Fur Ø-Arena – aktivitetsudvalg Per Arne Teilgård, Betina Bugge, Dorte Christensen og Birgit Ladefoged

Færgen Sleipner er Furs navlestreng til fastlandet. Netop færgefarten er noget af det, som har Sogneforeningens bevågenhed.

Fur Ø Arena er skabt af Fur Sogneforening, der også står for driften.
Generalforsamling i Fur Sogneforening 2010 02 25
Generalforsamling i Fur Sogneforening 2009 02 26
Hjertestarter opsat ved brugsen 2009 11 04
Klar til indvielse af slæbestedet ved Branden 2009 10 05
Planer om nyt lægehus for Nordsalling og Fur 2009 05 02
Borgermøde på Fur Færgekro 2009 04 01
Læs mere på FurNyt:
Fur Ø-Arena mere end halvvejs 2008 01 14
Fur Ø-Arena sikret. 2008 11 22
Naboerne til Fur Ø-Arena 2008 12 14
Arbejdet på Fur Ø Arena skrider godt fremad. 2009 01 31
Fur Ø Arena inviterer til indvielse. 2009 04 22
Indvielsen af Fur Ø Arena 09 04 28
Indvielsen af Fur Ø Arena - 2. 2009 04 28
Dagplejerne indtog Fur Ø-Arena. 2009 05 18.
Husk at der er fri søgning i FurNyts arkiv. Prøv at søge på foreningens navn eller en aktivitet.


